Ender du og dit selskab i den situation, at en tvangsopløsning bliver aktuel, er der flere forhold, du bør være opmærksom på. Læs her, hvordan du sikrer dig bedst muligt.
En tvangsopløsning er en tvungen afvikling af et kapitalselskab med begrænset hæftelse. Når afviklingen er ophørt, eksisterer virksomheden ikke længere. Det sker dog udelukkende, hvis virksomheden ikke overholder de forpligtelser, den er forpligtet til.
Hvilke faktorer forårsager en tvangsopløsning?
Når din virksomhed bliver begæret under tvangsopløsning, er det, fordi Erhvervsstyrelsen har vurderet, at du ikke har overholdt de gældende krav, der er beskrevet i lovgivningen. Sker det, indsender Erhvervsstyrelsen en anmodning til Skifteretten, der efterfølgende vurderer sagen.
Dit selskab kan eksempelvis komme under tvangsopløsning, hvis du som virksomhedsejer ikke overholder følgende krav:
- Ledelsen i selskabet er ikke den samme, som står beskrevet i vedtægterne.
- Selskabet har ikke anmeldt en revisor, selvom det er omfattet af revisionspligt.
- Selskabet har ikke overholdt tidsfristerne for indsendelse af årsrapporten.
- Selskabet har tabt kapital eller har ikke reageret på betalingsfrister fra kreditorer.
Ovenstående faktorer kan føre til, at din virksomhed bliver tvangsopløst. Medmindre der er tale om groft svig, får du dog som regel mulighed for at rette op på forseelserne, så du kan bringe dem i orden.
Er de ikke blevet bragt i orden ved udløbet af den frist, Erhvervsstyrelsen har fastsat, vil der i de fleste tilfælde blive indsendt en anmodning om tvangsopløsning til Skifteretten. Hvis du ender i den situation, er det en god idé at kontakte en advokat med det samme. Få rådgivning til tvangsopløsning af selskaber her.
I visse tilfælde har virksomheden mulighed for at blive genetableret under en anden ledelse i stedet for at blive tvangsopløst. I tilfælde heraf kan den daglige drift fortsætte, men anpartshavere, ledere, revisor og direktører vil blive udskiftet.
Hvem træffer afgørelsen?
Når din virksomhed bliver tvangsopløst, er det fordi, Erhvervsstyrelsen har truffet en beslutning om, at du som virksomhedsejer ikke har handlet efter de rammer, der er udstukket i lovgivningen.
Beslutningen vil fremgå af Erhvervsstyrelsen informationssystem. Efterfølgende vil der blive indsendt en anmodning til Skifteretten, om at selskabet bliver tvangsopløst.
Hvilke konsekvenser har tvangsopløsningen for ledelsen?
Når Erhvervsstyrelsen træffer en beslutning om, at et selskab skal tvangsopløses, registreres det samtidig, hvem der indgår i ledelsen, samt hvem der er revisor for selskabet. Disse fratræder i samme øjeblik, beslutningen om tvangsopløsning bliver truffet, medmindre de på forhånd har afmeldt sig.
Det sker for at sikre, at ledelsen ikke længere kan råde over formuen i selskabet. Begrænsningen gælder desuden også bestyrelsen og direktionen, som ikke længere har ret til at stifte nye forpligtelser på vegne af virksomheden. Efter tvangsopløsning må de udelukkende foretage nødvendige dispositioner, der kan foretages uden at skade selskabet eller de kreditorer, der er involveret i sagen.
Sådan gennemføres en tvangsopløsningen
En tvangsopløsning kan generelt gennemføres på tre måder, og det er op til Skifteretten at afgøre, hvilken fremgangsmåde der anvendes. Valget træffes på baggrund af, hvor mange aktiver der er i virksomheden, samt om det vurderes, at aktiverne kan dække de omkostninger, der er, når kreditorer skal tilbagebetales.
Formløs opløsning
En formløs opløsning sker uden nogen bobehandling. Denne fremgangsmåde anvendes udelukkende, hvis et selskab ikke har nogle aktiver, der kan dække omkostningerne for opløsningen.
Konkurs
Hvis Skifteretten har vurderet, at selskabet ikke har mulighed for at tilbagebetale kreditorer, kan selskabet blive opløst ved konkurs. Dette sker udelukkende, hvis der er aktiver i virksomheden.
Likvidation
Vurderer Skifteretten, at der er aktiver i selskabet, som kan dække gæld til kreditorer samt omkostninger ved opløsningen, udpeges en likvidator, der står for at afvikle selskabets aktiver og fordele værdierne til de kreditorer, der har krav herpå.