Forex — kort for foreign exchange — er markedet, hvor valutaer handles mod hinanden. Det er verdens største finansielle marked målt på omsætning.
Der findes ingen central børs. Handlen foregår elektronisk mellem banker, virksomheder, investorer og mæglere over hele verden, 24 timer i døgnet, fem dage om ugen — fra søndag aften til fredag aften, fordi markederne i Asien, Europa og USA overlapper.
Denne guide forklarer, hvordan markedet fungerer, hvad begreberne betyder — og hvad du bør vide, hvis du overvejer at handle selv.
Hvordan det fungerer
Valutaer handles altid i par. Køber du EUR/USD, køber du euro og sælger dollar samtidig. Kursen udtrykker, hvor meget den ene er værd i den anden.
Deltagerne er meget forskellige:
- Centralbanker, som fastsætter renter og i nogle tilfælde intervenerer direkte
- Banker og finansinstitutioner, som står for langt størstedelen af omsætningen
- Virksomheder, der afdækker valutarisiko ved import og eksport
- Institutionelle investorer og fonde
- Private, der handler via onlineplatforme
De første fire grupper handler primært, fordi de har brug for valuta eller vil afdække risiko. Den sidste gruppe handler næsten udelukkende for at spekulere. Det er en vigtig forskel.
Hvad påvirker kurserne
- Renteforskelle mellem lande — ofte den mest betydende faktor
- Økonomiske nøgletal som inflation, vækst og beskæftigelse
- Centralbankernes udmeldinger — forventningerne flytter tit mere end selve beslutningen
- Politiske begivenheder og geopolitisk uro
- Udbud og efterspørgsel i selve markedet
Vi gennemgår inflationens rolle i artiklen om hvad inflation betyder.
Begreberne
Ordene, du møder
| Begreb | Forklaring |
|---|---|
| Valutapar | To valutaer handlet mod hinanden, fx EUR/USD. Du køber den ene og sælger den anden samtidig |
| Pip | Den mindste normale prisændring i et valutapar – typisk fjerde decimal |
| Spread | Forskellen mellem købs- og salgspris. Det er din omkostning – du starter enhver handel i minus |
| Gearing | At handle for mere, end du har indsat. Forstørrer både gevinst og tab i samme forhold |
| Long og short | Positioner, der tjener på henholdsvis stigende og faldende kurs |
| Overnight-rente | Beholder du en position natten over, betaler eller modtager du renter. Over tid kan det æde afkastet |
Spread fortjener en særlig bemærkning: det er forskellen mellem købs- og salgspris, og det er din omkostning. Du starter enhver handel i minus og skal først tjene spreadet ind, før du er i nul.
Overnight-renter er den anden omkostning, mange overser. Beholder du en position natten over, betaler eller modtager du renter afhængigt af renteforskellen mellem de to valutaer.
Om den danske krone
EUR/DKK bevæger sig næsten ikke.
Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, og Nationalbanken holder kursen inden for et snævert bånd omkring en fast centralkurs.
Det betyder to ting: der er ikke kursbevægelser at spekulere i på det par — men det betyder omvendt også, at danske virksomheder har meget begrænset valutarisiko over for euroområdet, som er deres største marked.
Reglerne for private i EU
Her ligger den del, der oftest mangler helt — og som siger mest om produktet.
Beskyttelsen af private i EU
Reglerne blev indført, fordi et stort flertal af private tabte penge. De gælder kun hos udbydere med EU-tilladelse.
| Regel | Hvad den betyder |
|---|---|
| Gearingsloft | Højst 30:1 på de største valutapar og 20:1 på mindre. Før 2018 så man 100:1, 200:1 og højere |
| Margin close-out | Positioner lukkes automatisk, når din margin falder til 50 % af det krævede |
| Negativ saldobeskyttelse | Du kan ikke tabe mere, end du har indsat. Før reglen kunne kunder komme til at skylde udbyderen penge efter store kursspring |
| Risikoadvarsel | Udbyderen skal oplyse, hvor stor en andel af deres private kunder der taber penge |
| Forbud mod bonusser | Der må ikke lokkes med bonusser eller andre incitamenter til at handle |
Reglerne gælder detailkunder, ikke professionelle. Udbydere uden EU-tilladelse er ikke omfattet.
Siden 2018 gælder en række regler for private kunder hos udbydere med EU-tilladelse:
- Gearingsloft: højst 30:1 på de største valutapar og 20:1 på mindre. Før reglerne så man 100:1, 200:1 og højere
- Margin close-out ved 50 %: positioner lukkes automatisk, når din margin er halveret
- Negativ saldobeskyttelse: du kan ikke tabe mere, end du har indsat. Før reglen kunne kunder komme til at skylde udbyderen penge efter store kursspring
- Forbud mod bonusser og andre incitamenter
- Standardiseret risikoadvarsel med angivelse af tabsprocenten
Grunden til, at reglerne blev indført, er den vigtigste oplysning i hele denne artikel: et stort flertal af private tabte penge.
Tabsprocenten
Enhver lovlig udbyder skal oplyse, hvor stor en andel af deres private kunder der taber penge. Tallet ligger typisk mellem 70 og 85 procent.
Læs det, før du gør noget andet. Det er ikke en formalitet, men den mest præcise beskrivelse af, hvad der plejer at ske.
Reglerne gælder ikke alle udbydere
Beskyttelsen følger tilladelsen. Handler du hos et selskab uden EU-tilladelse, gælder hverken gearingsloftet, margin close-out eller den negative saldobeskyttelse.
Tjek altid udbyderen i Finanstilsynets register, inden du overfører penge, og se efter navnet på ESMA’s advarselslister. Vi gennemgår metoden i artiklen om sikkerhed ved investering.
Om skat: gevinster på finansielle kontrakter er skattepligtige i Danmark, og reglerne afhænger af instrumentet. Sæt dig ind i det, inden du begynder — ikke bagefter.
Hvis du alligevel overvejer det
Denne artikel er en forklaring, ikke en anbefaling. Men overvejer du det, er der nogle ting værd at holde fast i:
Brug først en demokonto. Ikke i en uge, men længe nok til at opleve en periode, hvor markedet går imod dig.
Regn omkostningerne med. Spread og overnight-renter betyder mere, jo oftere du handler.
Gearing er ikke en genvej. Den forstørrer tabet i præcis samme forhold som gevinsten — og det er derfor, myndighederne satte et loft.
Sæt kun penge ind, du kan undvære fuldstændigt.
Og vær opmærksom på markedsføringen. Bliver du kontaktet uopfordret, lovet sikre afkast eller presset til at indbetale hurtigt, er det ikke en mægler — det er en svindler.
Skal pengene i stedet placeres mere konventionelt, har vi en gennemgang i artiklen om aktiemarkedet og om at spare op.
Kildehenvisninger
- ESMA – Ofte stillede spørgsmål om produktinterventionen (PDF, dansk) – at margin close-out er standardiseret til 50 %, og at negativ saldobeskyttelse betyder, at investorer aldrig kan tabe mere end det indsatte.
- Finanstilsynet – virksomhedsregister, hvor du kan tjekke, om en udbyder har tilladelse, samt afgørelsen om differencekontrakter.
- ESMA – Investor Corner – advarselslister over selskaber, der udbyder finansielle ydelser uden tilladelse.
- Danmarks Nationalbank – Fastkurspolitik – at kronen holdes stabil over for euroen inden for et snævert bånd.
- Skat.dk – Værdipapirer – om beskatning af finansielle kontrakter og gevinster på valuta.
- Råd til Penge – uvildig offentlig vejledning om investering og risiko.
Ofte stillede spørgsmål om Forex
Hvad betyder Forex?
Foreign exchange — altså udveksling af én valuta til en anden. Markedet har ingen central børs og er åbent døgnet rundt fem dage om ugen.
Hvor stor en del af private taber penge?
Udbydere med EU-tilladelse skal oplyse tallet. Det ligger typisk mellem 70 og 85 procent af deres private kunder.
Hvor meget må jeg geare?
Højst 30:1 på de største valutapar og 20:1 på mindre, hvis udbyderen har EU-tilladelse.
Kan jeg komme til at skylde penge?
Ikke hos en udbyder med EU-tilladelse. Negativ saldobeskyttelse betyder, at du højst kan tabe det indsatte. Hos udbydere uden tilladelse gælder beskyttelsen ikke.
Kan man spekulere i EUR/DKK?
Reelt ikke. Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, så kursen holdes inden for et meget snævert bånd.
Hvad koster det at handle?
Primært spreadet — forskellen mellem købs- og salgspris — plus renter, hvis du beholder positioner natten over.
Hvordan tjekker jeg, om en udbyder er lovlig?
Slå den op i Finanstilsynets register og tjek ESMA’s advarselslister, inden du overfører penge.
