Filtre i ventilationsanlægget — typer, klasser og hvor ofte de skal skiftes

Et ventilationsanlæg med et mættet filter gør det modsatte af, hvad det skal. Luftmængden falder, energiforbruget stiger, varmegenvindingen bliver dårligere — og det fine støv, filteret skulle fange, cirkulerer i stedet rundt i boligen.

Denne guide gennemgår, hvilke filtertyper der findes, hvad klassebetegnelserne betyder, hvor ofte de skal skiftes, og hvad du ikke må gøre ved dem.

Hvad filteret laver i anlægget

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding trækker frisk luft ind udefra og suger brugt luft ud af boligen. Undervejs overføres varmen fra den udgående luft til den indgående, så du ikke smider varmen ud af huset.

Der sidder filtre på begge sider af anlægget, og de har hver sin opgave:

• Filteret på friskluftsiden (tilluft) renser luften, før den kommer ind i boligen. Det er dette filter, der afgør, hvad du og din familie indånder.
• Filteret på udsugningssiden (fraluft) beskytter selve anlægget mod støv, fedt og hår fra boligen, så varmeveksleren ikke stopper til.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket filter der sidder hvor. På friskluftsiden giver et finere filter mening, mens et grovfilter som regel er tilstrækkeligt på udsugningssiden.

Filterklasserne — og hvorfor der findes to sæt betegnelser

Her opstår den hyppigste forvirring, når man skal købe filtre.

Den nye standard: ISO 16890

Siden 1. juli 2018 er ISO 16890 den gældende internationale standard for filtre til almindelig ventilation. Den erstattede den tidligere EN 779.

Forskellen er væsentlig. Den gamle standard testede filtre mod én enkelt partikelstørrelse på 0,4 mikrometer. ISO 16890 måler i stedet, hvor stor en del af tre forskellige partikelfraktioner filteret fanger:

• PM1 — partikler op til 1 mikrometer. Den fraktion, der trænger dybest ned i lungerne.
• PM2,5 — partikler op til 2,5 mikrometer. Herunder bakterier, svampesporer og pollen.
• PM10 — partikler op til 10 mikrometer. Grovere støv, vejstøv og lignende.

Et filter får en klasse efter, hvilken fraktion det fanger mindst 50 procent af, plus en procentsats. ePM1 60 % betyder altså, at filteret fanger 60 procent af PM1-partiklerne.

Fanger filteret under 50 procent af selv PM10, klassificeres det som Coarse — et grovfilter.

Fordelen ved den nye standard er, at klassen siger noget direkte om partikler, sundhedsmyndigheder faktisk måler på.

De gamle betegnelser: G4, F7, F9

I danske webshops støder du stadig konstant på G4, F7 og F9. Det er EN 779-betegnelser, og de er teknisk set udgået — men de bruges videre, fordi eksisterende anlæg og reservedelslister refererer til dem.

Et vigtigt forbehold: du kan ikke omregne 1:1 mellem de to systemer. Et filter, der var mærket F7 efter den gamle standard, lever ikke automatisk op til ePM1 50 % efter den nye. Nogle F7-filtre lander i ePM1-klassen, andre havner i ePM2,5.

Årsagen er blandt andet elektrostatisk opladning. Moderne syntetiske filtermedier har høj effektivitet, når de er nye, men taber en del af effekten, efterhånden som ladningen forsvinder under drift. Det problem afspejlede den gamle standard ikke.

Praktisk konsekvens: køb altid filteret ud fra dit anlægs typebetegnelse og de mål, producenten angiver — ikke ud fra en filterklasse, du har regnet dig frem til.

Hvilket filter skal du vælge?

Til friskluftsiden: har du pollenallergi eller bor du ved en trafikeret vej, giver et fint filter mest — et ePM1-filter, i handelen ofte stadig omtalt som F7-pollenfilter. Det fanger de små partikler, der trænger længst ned i luftvejene.

Til udsugningssiden: her er et grovfilter normalt tilstrækkeligt. Filteret skal beskytte anlægget, ikke rense din indåndingsluft.

Om kulfiltre: et kulfilter er ikke det samme som et pollenfilter, selvom de ofte blandes sammen. Kulfilteret er beregnet på lugt og gasser, ikke partikler.

Vær opmærksom på modstanden. Et finere filter yder mere modstand mod luftstrømmen. Sætter du et markant finere filter i, end anlægget er dimensioneret til, kan luftmængden falde, og anlægget arbejde hårdere. Tjek producentens anbefaling for netop din model.

Hvor ofte skal filtrene skiftes?

Der findes ikke ét tal, der passer på alle. Intervallet afhænger af filtertypen og af, hvor meget belastning anlægget står i.

Vejledende intervaller:

• Standard- og grovfiltre — typisk hver 3.-6. måned.
• Pollen- og finfiltre (F7/ePM1) — typisk hver 6.-12. måned.
• Nybyggeri — første skift allerede efter cirka tre måneder, fordi byggestøv belaster filteret kraftigt. Derefter normalt interval.

Flere producenter angiver et halvt år som generel anbefaling. Kontrollér altid, hvad der står i manualen til dit eget anlæg.

Det, der flytter intervallet

• Beliggenhed — trafikeret vej, byggeri i nabolaget eller mange træer omkring boligen belaster filteret hurtigere.
• Pollensæson — et finfilter arbejder hårdere i forår og forsommer.
• Husdyr — hår og hudpartikler belaster især filteret på udsugningssiden.
• Anlæggets luftmængde — jo mere luft, der bevæger sig igennem, desto hurtigere mættes filteret.

En praktisk metode er at lægge to faste kontroltidspunkter ind om året: ét før pollensæsonen begynder, og ét ved overgangen til efteråret. Så vurderer du filteret to gange årligt, uanset om du skifter begge gange.

De fleste anlæg har desuden en filteralarm, der minder om eftersyn. Husk at nulstille den efter skift.

Det du ikke må gøre

Vask eller støvsug aldrig filteret. Det er den mest udbredte fejl, og den ødelægger filteret. Fibrene i filtermediet beskadiges, så støv og partikler passerer igennem i stedet for at blive fanget. Filteret ser rent ud, men virker dårligere end før.

Undtagelsen er vaskbare filtermåtter, som udtrykkeligt er beregnet til det. Er du i tvivl, er det ikke vaskbart.

Kør ikke anlægget uden filter. Så ryger støvet direkte ind i varmeveksleren, og en professionel rens er langt dyrere end et filter.

Vent ikke, til filteret ser sort ud. Et filter mister effekt, længe før det er synligt tilstoppet.

Hvad et mættet filter koster dig

Konsekvenserne er konkrete og kan mærkes:

Hertil kommer en langsigtet udgift: når filtrene ikke fanger nok, samler kanalerne og veksleren støv hurtigere. Det rykker tidspunktet for en professionel ventilationsrens tættere på, og den koster mange gange mere end de filtre, man sparede.

Sådan skifter du filteret

På de fleste boliganlæg tager det få minutter og kræver ikke værktøj:

1. Sluk anlægget før du åbner det.
2. Åbn filterlågen og noter, hvordan filteret vender.
3. Tag det gamle filter ud. Læg det i en pose med det samme — der sidder en del støv i.
4. Sæt det nye filter i med den rigtige side mod luftstrømmen. Mange filtre har en pil, der viser retningen.
5. Luk anlægget og tænd igen.
6. Nulstil filteralarmen, hvis anlægget har en.

Er du i tvivl om type, mål eller montering, er det værd at få en fagperson til at gennemgå anlægget én gang. Derefter kan du selv klare skiftene.

Godt indeklima hænger sammen med flere ting end ventilation. Vi har en gennemgang af, hvordan du får bedre søvn og velvære, og en guide til at leve grønnere og mere klimavenligt, hvor energiforbruget i boligen indgår.

Står du foran en større boligopgradering, kan du også læse vores guide til, hvordan du vælger hårde hvidevarer til køkkenet.

Ofte stillede spørgsmål om ventilationsfiltre

Hvor ofte skal jeg skifte filter i ventilationsanlægget?

Standard- og grovfiltre typisk hver 3.-6. måned, pollen- og finfiltre typisk hver 6.-12. måned. I nybyggeri anbefales første skift allerede efter cirka tre måneder på grund af byggestøv. Følg altid producentens anvisning for dit anlæg.

Må jeg vaske eller støvsuge filteret?

Nej, medmindre der er tale om en filtermåtte, der udtrykkeligt er beregnet til det. Vask og støvsugning beskadiger fiberstrukturen, så partikler slipper igennem, selvom filteret ser rent ud.

Hvad betyder ePM1 og ePM10?

Det er filterklasser efter ISO 16890. ePM1 angiver, hvor stor en andel af partikler op til 1 mikrometer filteret fanger, ePM10 tilsvarende for partikler op til 10 mikrometer. Tallet efter angiver procenten.

Er F7 det samme som ePM1?

Ikke nødvendigvis. F7 er en udgået betegnelse fra EN 779, og der findes ingen direkte omregning. Nogle F7-filtre lever op til ePM1, andre havner i ePM2,5-klassen.

Hvilket filter skal jeg vælge, hvis jeg har pollenallergi?

Et fint filter på friskluftsiden — et ePM1-filter, i handelen ofte kaldt F7-pollenfilter. På udsugningssiden er et grovfilter normalt tilstrækkeligt.

Er et kulfilter og et pollenfilter det samme?

Nej. Et kulfilter er beregnet på lugt og gasser, mens et pollenfilter fanger partikler. De løser hver sin opgave.

Hvad sker der, hvis jeg ikke skifter filteret?

Luftmængden falder, energiforbruget stiger, varmegenvindingen bliver dårligere, og anlægget larmer mere. Samtidig cirkulerer det fine støv i boligen i stedet for at blive fanget.