Sådan viser du din personlige stil gennem din boligindretning

0
1021

Én af de bedste måder at vise, hvem man er på, er gennem sin boligindretning. Det kan dog godt alligevel være svært at finde frem til, hvordan man udstråler lige præcis det, som man ønsker. Med utallige muligheder for at kombinere indretningen af sin bolig, er det nemt at forstå, at det kan være så stor en udfordring.

Derfor guides du her til hvordan du kan vise din personlige stil gennem indretningen i din bolig.

Vælg møbler som fortæller din historie

Møbler er måske den vigtigste del af hver en bolig: de har hver især en funktion. Lige meget om den funktion er at man skal kunne i sidde dem, sidde ved dem, opbevaring ting på dem eller noget helt fjerde, gælder det, at de skal opfylde et behov. Når et møbel dækker et behov, kan man sige at dets primære funktion er opfyldt.

Derudover har møblet også en sekundær funktion: Det skal indgå som en del af en boligindretning. Altså skal møblet i kombination med andre møbler, vægplakater, tæpper, planter, nipsting og brugsgenstande udgøre et hjem – dit hjem!

Du gør derfor klogt i at vælge nogle møbler, som fortæller noget om, hvem du er, og hvor du kommer fra. Hvad enten det har noget at gøre med nuancer af møblets funktion – det kunne være at din sofa har en chaiselong, eller at dit skrivebord har skuffer – eller om det er møblets udseende, materiale eller størrelse, er det med til at fortælle din historie.

Vælg derfor med omhu de møbler og interiør, som fortæller noget om dig til din boligindretning. Søg inspiration mange forskellige steder, og gør dig klart hvad der passer sammen til din boligindretning.

Lad din personlighed skinne i gennem i dine vægdekorationer

Ligesom du kan vælge møbler, som fortæller din historie, kan du også dekorere dine vægge med fine billeder til stuen, som virkelig vil lade din personlighed skinne igennem. Der er intet som plakater – eller billeder – der virkelig kan fortælle, hvor du kommer fra, og hvor du er på vej hen uden ord.

Når du dekorerer dine vægge med billeder, som vækker minder til live, om hvor du har været, hvilke mennesker du har mødt, og hvad der har gjort dig til den, du er, vil du virkelig fortælle alle, som træder ind i dit hjem, hvem du er!

Sørg for at de billeder til dine vægge, som du vælger, passer sammen i en helhed, så det ikke bliver forvirrende at lægge øjne på. Du kan gøre det nemt for dine besøgende at aflæse dig ved at indrette på en personlig, men smagfuld måde. Du kender det sikkert selv: Når du besøger nogle for første gang, danner du dig automatisk et billede af, hvem de er ud fra, hvordan deres hjem er indrettet. De sender så at sige et signal om, hvem de er gennem deres indretning.

Hvilket signal vil du sende? Det har du nemlig selv stor indflydelse på. Indret derfor med hovedet, og fortæl din egen historie!