Når skolen føles hård — metoder, der virker, og hvor du får hjælp

Der er perioder, hvor det hele ligger oven i hinanden. Eksamener på stribe, afleveringer der overlapper, og en fornemmelse af, at man er bagud, uanset hvad man laver.

De perioder er almindelige. Det gør dem ikke lettere, men det betyder, at der findes metoder til dem — og at der findes hjælp, som mange ikke ved eksisterer.

Denne artikel gennemgår begge dele.

Gør opgaven mindre, før du gør dig selv hårdere

Den mest udbredte reaktion på et pres er at arbejde mere. Det virker sjældent, fordi problemet oftere er overblik end timer.

Skriv alt ned på én liste. Også det små. En uoverskuelig mængde i hovedet fylder mere end den samme mængde på papir, fordi hjernen bruger kapacitet på at holde styr på den.

Sorter derefter efter to ting: hvornår det skal afleveres, og hvor meget det tæller. To afleveringer om en uge er ikke det samme som én om tre dage, der vejer dobbelt.

Start med 20 minutter. Sæt en timer, og aftal med dig selv kun at arbejde så længe. Det svære er som regel at komme i gang, ikke at fortsætte — og en klart afgrænset periode er lettere at begynde på end “nu skal jeg læse”.

Læs på en måde, der virker

En almindelig oplevelse i en presset periode er at bruge timer på at læse uden at huske noget bagefter.

Genlæsning føles produktivt, men er en svag metode. Teksten bliver velkendt, hvilket får det til at føles, som om man kan den — uden at man kan gengive den.

Det, der virker bedre:

• Luk bogen og skriv, hvad du husker, før du læser videre. Det er selve det at hente frem fra hukommelsen, der træner den
• Forklar stoffet højt for dig selv eller en anden. Der, hvor du går i stå, er der, du ikke har forstået det
• Test dig selv med spørgsmål frem for at læse noterne igennem igen
• Fordel det over flere dage frem for at samle det i én lang session

Pauser er ikke det, du skærer først

Når tiden bliver knap, ryger pauser, søvn og fritid typisk først. Det er også de tre ting, der har størst betydning for, hvor meget du får ud af timerne bagefter.

Om aktiviteter: det behøver ikke være en time hver dag, og det behøver ikke være noget bestemt. Fodbold, strikning, en gåtur, spil med andre — det, der virker, er at have noget, hvor tankerne ikke er ved skolen.

Om et sluttidspunkt: aftal med dig selv, hvornår dagen er slut. En pause uden sluttidspunkt bliver sjældent til en rigtig pause, fordi den hele tiden er noget, man burde afbryde.

Om søvn før eksamen: hold samme sengetid som normalt. En kortere nat er lettere at bære end en helt forskudt døgnrytme, og de sidste timers læsning natten før flytter sjældent noget.

Vi har en gennemgang af, hvordan du får bedre søvn og velvære, og en artikel om at få styr på skrivebordet og overblikket.

Om “keep calm and carry on”

Sætningen bruges ofte som et gammelt engelsk livsmotto. Historien er en anden, og den er faktisk mere interessant.

Det er ikke et ordsprog, men en plakat fra 1939, produceret af det britiske informationsministerium. Den var tænkt til brug i en krisesituation, men blev aldrig udbredt til offentligheden — de fleste eksemplarer blev destrueret.

Sætningen blev først almindeligt kendt omkring årtusindskiftet, da et eksemplar blev genfundet i en engelsk boghandel og derefter spredt som motiv på plakater, krus og T-shirts.

Med andre ord: det er ikke et råd, generationer af englændere levede efter. Det er et budskab, der først fik betydning, da nogen fandt det igen 60 år senere.

Det gør det ikke ubrugeligt som påmindelse. Men det er værd at vide, at slagord ikke i sig selv løser et pres — og at det er helt normalt, hvis “slå koldt vand i blodet” ikke hjælper, når man står midt i det.

Hvad der sker, hvis det går galt

Frygten for konsekvensen fylder tit mere end konsekvensen selv. Derfor er det værd at kende de faktiske regler frem for at gætte.

• Dumper du en eksamen, er der som regel mulighed for omprøve. Antallet af forsøg og fristerne fremgår af studieordningen eller skolens regler
• Bliver du syg op til eller under en eksamen, findes der regler om sygeeksamen. Meld det med det samme — bagefter er det sværere
• Kan du ikke nå en aflevering, så kontakt underviser eller studievejledning før fristen. En udsættelse aftalt på forhånd er noget andet end en manglende aflevering
• Har du brug for at trække vejret, findes der orlov, studieskift og nedsat studieaktivitet som reelle muligheder

Det er studievejledningen, der kender de præcise regler for netop din uddannelse. De er der også, når man ikke har det svært — man må gerne bruge dem til at planlægge sig ud af et pres.

Hvor du kan få hjælp

Meget af det er gratis, og en del kræver ingen henvisning.

Studenterrådgivningen er værd at kende, hvis du er på en videregående uddannelse. Det er en landsdækkende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som har hjulpet studerende siden 1964. Her møder du psykologer og terapeutisk uddannede socialrådgivere.

Tilbuddet er gratis for studieaktive på SU-godkendte videregående uddannelser, og medarbejderne har tavshedspligt. De arbejder med blandt andet stress, eksamens- og præstationsangst, udsættelsesadfærd, perfektionisme og ensomhed.

Går du i folkeskole eller på ungdomsuddannelse, er vejen som regel studievejleder, skolens vejledning eller kommunens ungetilbud. Flere anonyme rådgivninger har desuden chat og telefon om aftenen.

Varer det ved, eller fylder det så meget, at hverdagen ikke fungerer, så tal med din egen læge. Det er ikke et stort skridt, og det er den rigtige indgang til at få vurderet, om der er brug for mere.

Er det arbejdslivet frem for studiet, der presser, har vi en gennemgang af myter og fakta om stress. Og skal du snart begynde på en ny uddannelse, kan du forberede det praktiske med vores guide til at få styr på teknologien inden studiestart.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan nå en aflevering?

Kontakt underviser eller studievejledning før fristen. En udsættelse aftalt på forhånd behandles anderledes end en manglende aflevering.

Hvor kan studerende få gratis psykologhjælp?

Studenterrådgivningen tilbyder gratis samtaler med psykologer og terapeutisk uddannede socialrådgivere til studieaktive på SU-godkendte videregående uddannelser. Derudover findes kommunale ungetilbud og anonyme rådgivninger.

Hjælper det at læse det hele igennem igen?

Sjældent. Genlæsning gør teksten velkendt uden at træne evnen til at gengive den. Det virker bedre at lukke bogen og skrive eller forklare, hvad du husker.

Hvor lange pauser bør jeg holde?

Der findes ikke ét rigtigt tal. Det, der betyder mest, er at pauserne faktisk holdes, og at du ved, hvornår dagen slutter.

Hvad hvis jeg bliver syg til eksamen?

Der findes regler om sygeeksamen. Meld sygdommen med det samme og kontakt studievejledningen — det er langt sværere at få behandlet bagefter.

Er “keep calm and carry on” et gammelt engelsk ordsprog?

Nej. Det er en britisk plakat fra 1939, som aldrig blev udbredt til offentligheden. Den blev først almindeligt kendt omkring årtusindskiftet, da et eksemplar blev genfundet.

Hvornår bør jeg tale med min læge?

Hvis det varer ved, eller hvis det fylder så meget, at søvn, appetit eller hverdagen generelt påvirkes. Egen læge er den rigtige indgang til at få vurderet, om der er brug for mere hjælp.