Dansk vinter er svær at klæde sig efter, fordi den skifter. Den ene uge er der frost og sne, den næste er der syv graders varme og slud.
Det betyder, at de fleste ikke har brug for ekstremt varme støvler. De har brug for støvler, der kan håndtere vand, giver greb på glat underlag og holder fødderne tørre indefra.
Denne guide gennemgår materialer, for, pasform og de nye regler om PFAS, som er værd at kende, inden du køber.
Start med, hvad de skal bruges til
Behovet er meget forskelligt, og det er her, folk oftest køber forkert:
- Til hverdag udendørs — vand og greb betyder mest, ekstrem varme mindre
- Til pendling og indendørs brug på jobbet — for meget for giver svedige fødder inde
- Til skiferie eller længere ophold i kulden — her giver kraftigt for og høj skaft mening
- Til gåture i skov og på grus — sålens greb og støtte omkring anklen bliver afgørende
En støvle, der er for varm til det, den bruges til, giver fugtige fødder. Og fugtige fødder bliver kolde uanset hvor godt foret er.
Overdel og for – hvad forskellen betyder
Vandtæthed og varme er to forskellige egenskaber. Det er nemt at få den ene uden den anden.
| Overdel | Vand | Åndbarhed | Vedligeholdelse |
|---|---|---|---|
| Læder / skind | Vandafvisende, ikke vandtæt i sig selv | God | Kræver pleje og imprægnering – holder til gengæld længe |
| Syntetisk / kunstlæder | Ofte vandafvisende fra start | Begrænset – fugt indefra bliver i støvlen | Lav. Typisk billigere, men kortere levetid |
| Med vandtæt membran | Vandtæt, hvis sømme og konstruktion er tætte | God – det er hele pointen | Ydersiden skal genimprægneres, når vandet ikke perler af |
| For | Varme | Egner sig til |
|---|---|---|
| Uld | Høj | Kolde dage. Isolerer stadig, når det er let fugtigt |
| Fleece | Høj | Kolde dage. Tørrer hurtigt og leder sved væk |
| Bomuld / tyndt for | Lav | Milde vinterdage, overgangssæson, indendørs brug |
Vandtæthed: hvad ordene betyder
Her bruges begreberne ofte upræcist i markedsføring.
Vandafvisende betyder, at vand perler af ydersiden. Det holder til lidt regn, ikke til at stå i vandpytter.
Vandtæt betyder, at vand ikke trænger igennem. I praksis kræver det enten et tætsluttende materiale eller en membran — et tyndt lag inde i støvlen, som lukker vand ude, men lader vanddamp fra foden slippe ud.
Om membraner
En membran er den løsning, der giver både vandtæthed og åndbarhed. Uden åndbarhed ville du blive lige så våd indefra af sved.
To forbehold, der sjældent nævnes:
Membranen gør ikke støvlen 100 procent tæt i sig selv. Konstruktionen og sømmene skal også være tætte, og en revne eller et slidt sted i ydermaterialet lader vand ind.
Ydersiden skal vedligeholdes. Ydermaterialet er behandlet med en vandafvisende overflade, ofte kaldet DWR. Slides den af, suger ydersiden vand, og selvom membranen stadig holder tæt, falder åndbarheden mærkbart. Du oplever det som fugtige fødder, selvom støvlen ikke lækker.
Perler vandet ikke længere af, er det tid til at genimprægnere.
Læder og syntetisk
Læder er vandafvisende, men ikke vandtæt i sig selv. Til gengæld er det åndbart, det former sig efter foden, og et par gode læderstøvler kan holde i mange år, hvis de plejes og imprægneres.
Syntetisk materiale og kunstlæder er ofte vandafvisende fra start. Den reelle svaghed er åndbarheden: fugt fra foden bliver inde i støvlen. Til gengæld kræver materialet stort set ingen vedligeholdelse og koster mindre. Levetiden er typisk kortere.
PFAS-forbuddet: nyt siden 2026
Dette har direkte betydning for, hvad du kan købe.
Danmark har indført et nationalt forbud mod PFAS i beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler til forbrugere. Forbuddet trådte formelt i kraft 1. juli 2025 med et års overgangsperiode, og fra 1. juli 2026 er det ikke længere lovligt at importere og sælge PFAS-holdige produkter til forbrugere. Eksisterende lagerbeholdning må sælges frem til 1. januar 2027.
PFAS er en gruppe stoffer, der har været brugt til at gøre tekstiler og fodtøj vand- og smudsafvisende. De nedbrydes meget langsomt i naturen.
PFAS-forbuddet og dine vinterstøvler
Danmark har indført et nationalt forbud mod PFAS i beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler til forbrugere.
| Dato | Hvad der gælder |
|---|---|
| 1. juli 2025 | Forbuddet træder formelt i kraft med et års overgangsperiode |
| 1. juli 2026 | Det er ikke længere lovligt at importere og sælge PFAS-holdigt fodtøj og imprægnering til forbrugere |
| 1. januar 2027 | Salg af eksisterende lagerbeholdning ophører |
- Se efter mærkninger som „PFAS-fri“, „PFC-fri“, „fluorfri“ eller „fri for fluorstoffer“
- Gore-Tex findes nu også som en PFAS-fri membran – tjek hvilken variant produktet bruger
- Svanemærkede og EU-Ecolabel-mærkede tekstiler må ikke være imprægneret med PFAS
- Vær opmærksom ved køb fra webshops uden for EU
- Skal du imprægnere, anbefaler Miljøstyrelsen pumpespray frem for spraydåse, så du indånder mindre
Det er fortsat lovligt at bruge tøj, sko og imprægneringsspray, du har købt før forbuddet. Forbuddet omfatter ikke professionel beklædning og sikkerhedsudstyr, og heller ikke genbrug. Reglerne kan ændre sig – se Miljøstyrelsens aktuelle vejledning.
Hvad det betyder i praksis:
- Se efter mærkning som “PFAS-fri”, “PFC-fri” eller “fluorfri”
- Gore-Tex findes nu også som PFAS-fri membran — tjek hvilken variant produktet bruger
- Svanemærkede og EU-Ecolabel-mærkede tekstiler må ikke være imprægneret med PFAS
- Vær ekstra opmærksom ved køb fra webshops uden for EU
- Skal du imprægnere, anbefaler Miljøstyrelsen pumpespray frem for spraydåse
Du må fortsat bruge det fodtøj og den imprægneringsspray, du allerede har.
Vil du arbejde mere systematisk med den slags valg, har vi en gennemgang af, hvordan du lever grønnere og mere klimavenligt.
Foret: hvad der giver varme
Uld isolerer godt og bliver ved med at isolere, selv når det er let fugtigt. Det er den klassiske løsning til rigtig kolde dage.
Fleece isolerer omtrent lige så godt, leder sved væk og tørrer hurtigt, hvis det bliver vådt.
Bomuld og tyndere for er let og passer til milde vinterdage, overgangssæson og indendørs brug.
Den vigtigste detalje om varme
Foret isolerer ikke af sig selv. Det isolerer, fordi det holder på et lag stillestående luft omkring foden.
Konsekvensen er konkret: er støvlen for stram, eller snører du for hårdt, presses luftlaget ud — og du får kolde fødder i selv det varmeste uldfor.
Det samme gælder for tykke sokker i en støvle, der lige passer. To par sokker i en stram støvle giver koldere fødder end ét par i en støvle med plads.
Pasform og sål
Pasform
Prøv støvlerne med de sokker, du faktisk vil bruge. Der skal være plads til, at tæerne kan bevæge sig, og hælen må ikke løfte sig, når du går.
Prøv dem sidst på dagen, hvor fødderne er lidt større end om morgenen.
Sålen
I dansk vinter er glat underlag ofte en større risiko end kulde.
Kig efter et mønster med dybe, adskilte riller frem for et fladt eller finmønstret slidbane. Gummiblandingen betyder også noget: en blød gummisål bevarer mere greb i kulde end en hård.
Skal du på is jævnligt, findes der pigsåler til at spænde uden om støvlen. De giver markant bedre greb — men husk at tage dem af indendørs, hvor de er glatte på fliser.
Vedligeholdelse
Det, der forlænger levetiden mest:
- Tør dem langsomt. Aldrig på radiator eller med varmeblæser — det får læder til at revne og limninger til at slippe.
- Tag sålen ud, hvis den er løs, så begge dele tørrer.
- Børst salt af. Vejsalt tørrer læder ud og efterlader hvide render.
- Imprægnér, når vandet holder op med at perle af — ikke efter en fast kalender.
- Skift mellem to par, hvis du kan. En støvle, der får et døgn til at tørre, holder markant længere.
Køber du støvler, der holder i flere sæsoner, er det som regel billigere end at købe billige hvert år. Vi gennemgår den slags afvejninger i artiklen om at rydde op i økonomien.
Og skal resten af vintergarderoben også passe sammen, har vi en artikel om at bære sit ur med stil.
Kildehenvisninger
- Miljøstyrelsen – Det danske forbud mod PFAS i beklædning og fodtøj – ikrafttræden, overgangsperiode og undtagelser.
- Miljøstyrelsen – PFAS i forbrugerprodukter – mærkninger at kigge efter og anbefalingen om pumpespray.
- DM&T – Forbuddet er formelt trådt i kraft – grænseværdi for fluorindhold og datoerne for lagerbeholdning.
- Forbrugerrådet TÆNK – Undgå PFAS i outdoortøj – hvor PFAS sidder i membran og imprægnering, og hvad DWR betyder.
- Friluftslageret – Vandtætte membraner, PFAS og imprægnering – hvordan membraner fungerer, og den PFAS-fri ePE-membran.
- Parcellet – Fluorstoffer i overtøj – vask uden skyllemiddel og genimprægnering for at bevare vandafvisningen.
Ofte stillede spørgsmål om vinterstøvler
Hvad betyder PFAS-forbuddet for køb af vinterstøvler?
Fra 1. juli 2026 må PFAS-holdigt fodtøj og imprægnering ikke længere importeres og sælges til forbrugere i Danmark. Eksisterende lagerbeholdning må sælges frem til 1. januar 2027. Se efter mærkning som “PFAS-fri”, “PFC-fri” eller “fluorfri”.
Må jeg bruge de støvler og den imprægnering, jeg allerede har?
Ja. Forbuddet gælder import og salg, ikke brug af produkter, du har købt tidligere.
Er støvler med membran 100 procent vandtætte?
Ikke i sig selv. Vandtætheden afhænger også af sømme og konstruktion, og et slidt eller revnet ydermateriale lader vand ind. Ydersiden skal desuden genimprægneres, når vandet ikke længere perler af.
Hvorfor får jeg kolde fødder i varme støvler?
Ofte fordi støvlen er for stram, eller fordi du snører for hårdt. Foret isolerer ved at holde på et lag stillestående luft omkring foden — presses luften ud, forsvinder isoleringen.
Uldfor eller fleecefor?
Begge isolerer godt. Uld bliver ved med at isolere, når det er let fugtigt. Fleece leder sved væk og tørrer hurtigere. Til milde dage er et tyndere for som regel bedre end begge.
Hvornår skal jeg imprægnere?
Når vandet holder op med at perle af ydersiden. Det er et bedre signal end en fast kalender, og det er samtidig det tidspunkt, hvor åndbarheden begynder at falde.
Hvordan tørrer jeg våde vinterstøvler?
Langsomt og ved stuetemperatur. Aldrig på radiator eller med varmeblæser, som får læder til at revne og limninger til at slippe. Tag sålen ud, hvis den kan tages ud.
