Inflation betyder, at priserne generelt stiger, og at de samme penge derfor kan købe mindre end før.
Det er vigtigt at skelne fra enkeltstående prisstigninger. Bliver én vare dyrere, er det ikke inflation. Inflation er, når mange priser stiger samtidig over længere tid.
Sådan måles det
Fire tal – og hvad de hver især viser
Danmarks Statistik offentliggør tallene den 10. i måneden.
| Indeks | Hvad det viser | Bruges til |
|---|---|---|
| Forbrugerprisindekset (FPI) | Priserne inklusive moms og afgifter – det, du faktisk betaler | Det officielle mål for inflation i Danmark |
| Kerneinflation | FPI uden energi og uforarbejdede fødevarer – de mest svingende poster | At se den underliggende tendens. Det er den, centralbanker følger |
| Nettoprisindekset | Priserne uden moms og afgifter | Regulering af kontrakter og huslejekontrakter |
| HICP | EU-harmoniseret opgørelse | Sammenligning med andre EU-lande |
Danmarks Statistik offentliggør tallene den 10. i måneden. Der er fire, man støder på:
Forbrugerprisindekset (FPI) måler priserne inklusive moms og afgifter — altså det, du faktisk betaler. Ændringen fra samme måned året før er det officielle inflationstal.
Kerneinflationen er FPI uden energi og uforarbejdede fødevarer. Det er de poster, der svinger mest, og ved at tage dem ud ser man den underliggende tendens. Det er den, centralbanker følger.
Nettoprisindekset er priserne uden moms og afgifter. Det bruges til at regulere kontrakter — blandt andet huslejekontrakter. Har du en lejekontrakt med prisregulering, er det formentlig dette tal, den følger.
HICP er den EU-harmoniserede opgørelse, som gør det muligt at sammenligne Danmark med andre EU-lande.
Hvorfor tallene kan pege forskellige veje
I oktober 2022 var den samlede inflation 10,1 procent — den højeste årsstigning siden november 1982.
Samme måned lå kerneinflationen på 6,2 procent.
Forskellen på fire procentpoint var stort set udelukkende el, gas og brændstof. Det illustrerer, hvorfor man ikke kan nøjes med ét tal: det ene fortæller, hvad husholdningerne mærkede, det andet hvor meget af det der var midlertidigt.
Årsagerne
Øget efterspørgsel. Vil mange købe det samme, og kan udbuddet ikke følge med, stiger priserne.
Stigende omkostninger. Bliver energi, råvarer eller fragt dyrere, sender virksomheder regningen videre. Det var den dominerende årsag i 2021-2022.
Større pengemængde. Vokser mængden af penge hurtigere end produktionen, kan det give generelle prisstigninger.
I praksis optræder årsagerne sjældent alene.
Det danske særtilfælde
Her er den vigtigste danske pointe, og den mangler i næsten alle generelle forklaringer.
Danmark har ikke sit eget inflationsmål.
De fleste centralbanker sigter direkte efter et bestemt inflationsniveau — ECB har et mål på 2 procent på mellemlangt sigt.
Nationalbanken gør noget andet. Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, og Nationalbankens renter fastsættes for at holde kronen stabil — ikke for at styre dansk inflation.
Konsekvensen: når danske renter ændrer sig, er det som regel, fordi ECB har ændret sine. Stabil inflation opnås indirekte, gennem den faste kurs.
Det er derfor upræcist at sige, at “renterne hæves, når inflationen stiger” om Danmark. Det gælder for euroområdet som helhed — og Danmark følger med.
Hvad det betyder for din økonomi
Hvem taber – og hvem vinder
Inflation rammer ikke alle ens. Det afhænger af, hvad du ejer og skylder.
| Din situation | Virkning af høj inflation |
|---|---|
| Kontanter og opsparing til lav rente | Taber. Købekraften falder måned for måned |
| Fast forrentet gæld fx fastforrentet realkreditlån | Vinder. Ydelsen er den samme i kroner, men bliver mindre værd i købekraft |
| Variabelt forrentet gæld | Udsat. Renten følger typisk med op |
| Lønmodtager | Afhænger af, om lønnen følger med. Gør den ikke, falder reallønnen |
| Lejer | Mange lejekontrakter reguleres efter nettoprisindekset – tjek din kontrakt |
Generel information om, hvordan inflation virker – ikke rådgivning om din økonomi.
Regnestykket, der betyder mest
Realrente = rente − inflation
Får du 2 procent i rente på en opsparingskonto, mens inflationen er 3 procent, taber pengene 1 procent i købekraft om året — selvom beløbet på kontoen vokser.
Hertil kommer, at renteindtægter beskattes, så det reelle billede er lidt dårligere endnu.
Inflation rammer ikke alle ens
Kontanter og lavtforrentet opsparing taber. Det er den mest direkte effekt.
Fast forrentet gæld vinder. Ydelsen på et fastforrentet lån er den samme i kroner, men kronerne bliver mindre værd. Reelt bliver gælden lettere at bære.
Variabelt forrentet gæld er udsat, fordi renten typisk følger med op.
For lønmodtagere afhænger det af, om lønnen følger med. Gør den ikke, falder reallønnen — altså det, lønnen faktisk kan købe.
For lejere er det værd at tjekke kontrakten. Mange lejemål reguleres efter nettoprisindekset.
Er inflation altid dårligt?
Nej. Lav og stabil inflation betragtes som normalt i en velfungerende økonomi.
Problemerne opstår ved to yderpunkter:
Høj eller uforudsigelig inflation gør planlægning svær for både husholdninger og virksomheder og udhuler opsparinger.
Deflation — altså faldende priser — lyder umiddelbart godt, men kan få forbrugere til at udskyde køb, fordi det bliver billigere at vente. Det kan bremse økonomien og er svært at komme ud af igen.
Derfor er målet et sted i midten, ikke nul.
Hvor finder du tallene
Danmarks Statistik offentliggør forbruger- og nettoprisindekset den 10. i måneden. Tallene er gratis tilgængelige, og der er en nyhedstjeneste, man kan tilmelde sig.
Nationalbanken udgiver prognoser og analyser af inflationen og forklarer fastkurspolitikken.
Vi gennemgår, hvad det betyder for opsparing, i artiklen om at spare op, og de praktiske greb i økonomien i artiklen om at få luft i økonomien og rydde op i økonomien.
Kildehenvisninger
- Danmarks Statistik – Forbrugerprisindeks – at inflationen er den årlige ændring i forbrugerprisindekset, og at kerneinflationen opgøres ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer.
- Danmarks Statistik – oktober 2022 – at inflationen nåede 10,1 % i oktober 2022, den højeste årsstigning siden november 1982, mens kerneinflationen lå på 6,2 %.
- Danmarks Statistik – Nettoprisindeks – at nettoprisindekset opgøres uden moms og afgifter og bruges til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.
- Danmarks Nationalbank – Tema om inflation – at Danmark ikke har et selvstændigt inflationsmål, men søger stabile priser gennem fastkurspolitikken over for euroen.
- Den Europæiske Centralbank – Pengepolitisk strategi – ECB’s inflationsmål på 2 % på mellemlangt sigt.
- Råd til Penge – uvildig offentlig vejledning om privatøkonomi, opsparing og lån.
Ofte stillede spørgsmål om inflation
Hvordan måles inflation i Danmark?
Som den årlige ændring i forbrugerprisindekset, opgjort af Danmarks Statistik og offentliggjort den 10. i måneden.
Hvad er forskellen på inflation og kerneinflation?
Kerneinflationen er opgjort uden energi og uforarbejdede fødevarer. Den viser den underliggende tendens, fordi de poster svinger mest.
Har Danmark et inflationsmål?
Nej. Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, og Nationalbankens renter fastsættes for at holde kronen stabil — ikke for at styre dansk inflation.
Hvor høj har inflationen været i Danmark?
Den toppede på 10,1 procent i oktober 2022 — den højeste årsstigning siden november 1982.
Taber min opsparing værdi?
Det afhænger af renten. Realrenten er renten minus inflationen. Er renten lavere end inflationen, falder købekraften, selvom beløbet vokser.
Er inflation godt for dem med gæld?
Ved fast rente, ja. Ydelsen er den samme i kroner, men kronerne bliver mindre værd. Ved variabel rente er billedet et andet, fordi renten typisk følger med op.
Hvilket indeks regulerer min husleje?
Ofte nettoprisindekset, som opgøres uden moms og afgifter. Tjek din lejekontrakt.
