Teambuilding bliver ofte solgt som svaret på dårligt samarbejde. Nogle gange er det rigtigt. Oftere er det ikke.

Her er forskellen — og det lovpligtige værktøj, de fleste artikler om emnet glemmer.

Hvad teambuilding er

Teambuilding er en samlebetegnelse for aktiviteter, der skal styrke samarbejde, relationer, kommunikation og fællesskab i et team.

Det kan være en dag ud af huset. Det kan også være strukturerede møder over tid. Ordet dækker begge dele, og forskellen betyder noget.

Når det giver mening

Forventningsafstemning

En dag ud af huset løser ikke et strukturelt problem

Fungerer samarbejdet ikke, er årsagen sjældent, at folk ikke kender hinanden godt nok.

Det er oftere uklare roller, modsætrettede mål, for stor arbejdsmængde eller uafklaret ledelse.

Det kan en escape room-eftermiddag ikke rette op på – og i et team med reelle konflikter kan tvungen hygge gøre det værre.
SituationHvad der virker
Nyt team eller sammenlagte afdelingerTeambuilding giver mening – folk skal lære hinanden at kende
Teamet fungerer, men ses sjældentEn fælles dag kan styrke det, der allerede er
Uklarhed om, hvem der gør hvadRolleafklaring – ikke en aktivitet
Vedvarende højt arbejdspresPrioritering og bemanding – via APV
Konflikt mellem enkeltpersonerLedelse og eventuelt ekstern hjælp
Hvis I gør det, så gør det ordentligt
Aftal formålet først. „Vi skal hygge“ og „vi skal blive bedre til at overlevere opgaver“ kræver to forskellige dage.

Gør deltagelse frivillig i praksis – ikke alle er trygge ved fysiske eller konkurrenceprægede aktiviteter.

Tænk på dem, der ikke drikker, ikke kan deltage fysisk, eller har små børn og ikke kan blive til sent.

Følg op bagefter. Uden opfølgning er det en god dag – ikke en forandring.
Det billigste, der virker: faste, korte møder med et klart formål · fælles frokost uden dagsorden · at nye bliver introduceret ordentligt · at ledelsen spørger og lytter – også når svaret er ubelejligt.
SituationHvad der virker
Nyt team eller sammenlagte afdelingerTeambuilding giver mening
Teamet fungerer, men ses sjældentEn fælles dag styrker det, der er
Uklarhed om, hvem der gør hvadRolleafklaring — ikke en aktivitet
Vedvarende højt arbejdspresPrioritering og bemanding
Konflikt mellem enkeltpersonerLedelse og eventuelt ekstern hjælp

Det mest oplagte tidspunkt er ved nye teams eller sammenlægning af afdelinger. Der skal folk reelt lære hinanden at kende, og det går hurtigere, når det sker bevidst.

Og når det ikke gør

Fungerer samarbejdet ikke, er årsagen sjældent, at folk ikke kender hinanden godt nok.

Det er oftere uklare roller, modsatrettede mål, for stor arbejdsmængde eller uafklaret ledelse.

Det kan en eftermiddag ud af huset ikke rette op på. Og i et team med reelle konflikter kan tvungen hygge gøre det værre — man skal pludselig være munter sammen med en, man er uenig med.

Det er ikke et argument mod teambuilding. Det er et argument for at finde ud af, hvad problemet er, før man vælger løsningen.

Hvor problemerne hører hjemme

Det lovpligtige værktøj

APV dækker også det psykiske arbejdsmiljø

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering – mindst hvert tredje år, og når der sker væsentlige ændringer i arbejdet.

APV’en skal omfatte både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø – og virksomhedens sygefravær.

Det er altså her, spørgsmål om samarbejde, kommunikation og trivsel hører hjemme. Ikke som en god idé, men som et krav.
De fem faser i APV-processen
1Kortlægning af arbejdsmiljøet i alle dele af virksomheden
2Beskrivelse og risikovurdering af de problemer, I finder
3Inddragelse af sygefraværet
4Prioritering og en skriftlig handlingsplan
5Retningslinjer for opfølgning
Hvem skal inddrages
10 ansatte eller flere: arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal deltage i hele processen.

9 eller færre uden AMO: medarbejdere og ledere deltager på samme måde.

APV’en skal også omfatte hjemmearbejde.
Der er metodefrihed. Spørgeskema, interview, rundgang eller dialogmøder – I vælger selv.

Men den skal være skriftlig og tilgængelig for ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet.

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering — mindst hvert tredje år, og når der sker væsentlige ændringer i arbejdet.

APV’en skal omfatte både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø — og virksomhedens sygefravær.

Det er altså her, spørgsmål om samarbejde, kommunikation og trivsel hører hjemme. Ikke som en god idé, men som et krav.

De fem faser

Fase
1Kortlægning af arbejdsmiljøet
2Beskrivelse og risikovurdering
3Inddragelse af sygefraværet
4Prioritering og skriftlig handlingsplan
5Retningslinjer for opfølgning

Der er metodefrihed — spørgeskema, interview, rundgang eller dialogmøder.

Men den skal være skriftlig og tilgængelig for ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet.

Hvem skal med

10 ansatte eller flere: arbejdsmiljøorganisationen skal deltage i hele processen.

9 eller færre uden AMO: medarbejdere og ledere deltager på samme måde.

APV’en skal også omfatte hjemmearbejde.

Arbejdstilsynet har den fulde vejledning på at.dk.

Hvis I laver teambuilding

Aftal formålet først. “Vi skal hygge” og “vi skal blive bedre til at overlevere opgaver” kræver to forskellige dage.

Gør deltagelse frivillig i praksis — ikke bare på papiret.

Tænk på alle:

  • Nogle drikker ikke
  • Nogle kan ikke deltage i fysiske aktiviteter
  • Nogle har små børn og kan ikke blive til sent
  • Nogle er utrygge ved konkurrence foran kolleger

En aktivitet, der ekskluderer en femtedel af teamet, bygger ikke fællesskab.

Følg op bagefter. Uden opfølgning er det en god dag — ikke en forandring. Aftal konkret, hvad I tager med tilbage.

Det billigste, der virker

Mange af de ting, der faktisk styrker et team, koster ingenting:

Faste, korte møder med et klart formål. Ikke flere møder — bedre.

Fælles frokost uden dagsorden. Det er der, folk taler sammen.

Ordentlig introduktion af nye. Den første måned sætter mønsteret.

At ledelsen spørger og lytter — også når svaret er ubelejligt.

At roller og ansvar er skrevet ned. Uklarhed er den hyppigste kilde til friktion.

Er presset i hverdagen det egentlige problem, gennemgår vi myter og fakta her.

Og de fysiske rammer betyder også noget — herunder Arbejdstilsynets regler om pauser ved skærmarbejde, som vi gennemgår her.

Står du med en ny virksomhed og skal have det administrative på plads, har vi samlet det her.

Kildehenvisninger

  • Arbejdstilsynet – Krav til arbejdspladsvurderingen – at APV-processen skal gennemføres mindst hvert 3. år og ved ændringer i arbejdet, at der skal laves en handlingsplan, og at AMO skal deltage i hele processen i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation.
  • Fakta om arbejdspladsvurdering – at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV, at der er metodefrihed, og at APV’en skal være tilgængelig for ledere, ansatte og Arbejdstilsynet.
  • Om APV’ens indhold og omfang – at APV’en skal omfatte samtlige ansatte, inddrage sygefraværet, og at den også skal omfatte hjemmearbejde.
  • Arbejdstilsynet – reglerne om psykisk arbejdsmiljø, herunder arbejdsmængde, tidspres, uklare krav og krænkende handlinger.
  • Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø – konkrete værktøjer og dialogmaterialer til arbejdet med trivsel og samarbejde på arbejdspladsen.

Ofte stillede spørgsmål

Er APV lovpligtig?

Ja. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV mindst hvert tredje år.

Dækker APV også trivsel og samarbejde?

Ja. Den skal omfatte både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø samt sygefraværet.

Hvem skal deltage i APV-processen?

Ved 10 ansatte eller flere skal arbejdsmiljøorganisationen deltage i hele processen. Ved færre deltager medarbejdere og ledere.

Skal APV også dække hjemmearbejde?

Ja.

Hvornår giver teambuilding mest mening?

Ved nye teams eller sammenlagte afdelinger — og til at styrke et team, der allerede fungerer.

Løser teambuilding samarbejdsproblemer?

Sjældent alene. Er årsagen uklare roller, arbejdspres eller ledelse, skal den løses der.

Skal alle deltage?

Deltagelse bør være frivillig i praksis, og aktiviteten bør kunne rumme hele teamet.