Identitetstyveri handler sjældent om avanceret hacking. Det handler om, at nogen får fat i nok oplysninger om dig til at kunne udgive sig for dig — og det sker oftest gennem datalæk, phishing og oplysninger, der ligger frit tilgængeligt.
Denne guide gennemgår det, der faktisk beskytter — og hvad du gør, hvis skaden er sket.
Det, der virker
Alle punkterne herunder er gratis.
Beskyt din identitet – det, der faktisk hjælper
Ingen af punkterne her kræver, at du køber noget.
| Punkt | Hvorfor det virker |
|---|---|
| Godkend aldrig i MitID, medmindre du selv har startet handlingen | Ingen bank, myndighed eller virksomhed beder dig godkende noget over telefonen. Det er den hyppigste vej ind |
| Slå tofaktorgodkendelse til overalt | En stjålet adgangskode alene er så ikke nok til at komme ind |
| Genbrug aldrig adgangskoder | Ét datalæk giver ellers adgang til alt andet. En adgangskodemanager løser det praktiske |
| Opdater styresystem, browser og apps | Opdateringer lukker kendte sårbarheder. Uopdateret udstyr er den nemmeste målskive |
| Klik ikke på links i beskeder om bank, pakker eller myndigheder | Gå ind via appen eller skriv adressen selv. Så kan afsenderen ikke styre, hvor du havner |
| Del mindre offentligt | Fødselsdato, adresse, arbejdsplads og feriedatoer bruges til at gætte svar og til at ramme dig målrettet |
| Tjek om din e-mail har været i et datalæk | Der findes gratis tjenester til det. Skift adgangskode de steder, hvor den optræder |
Godkend aldrig i MitID, medmindre du selv har startet handlingen. Det er det vigtigste enkeltråd. Ingen bank, myndighed eller virksomhed beder dig godkende noget, mens de har dig i telefonen — og de gør det ikke, uanset hvor overbevisende de lyder.
Slå tofaktorgodkendelse til, hvor det tilbydes. En stjålet adgangskode er så ikke nok til at komme ind.
Genbrug aldrig adgangskoder. Bliver én tjeneste ramt af et datalæk, prøver angribere automatisk den samme kombination andre steder. En adgangskodemanager løser det praktiske — du skal så kun huske én kode.
Installer opdateringer. De lukker kendte sårbarheder, og uopdateret udstyr er den nemmeste målskive.
Klik ikke på links i beskeder om din bank, en pakke eller en myndighed. Gå ind via appen, eller skriv adressen selv. Så kan afsenderen ikke styre, hvor du havner.
Del mindre offentligt. Fødselsdato, adresse, arbejdsplads og feriedatoer bruges både til at gætte sikkerhedsspørgsmål og til at ramme dig målrettet.
Tjek, om din e-mailadresse har været i et datalæk. Der findes gratis tjenester til det. Skift adgangskode de steder, hvor den optræder.
Om overvågningstjenester
Der findes betalte tjenester, der overvåger, om dine oplysninger dukker op i datalæk eller på ulovlige sider. De kan have en værdi — men det er værd at være præcis om, hvad de kan.
De kan give dig besked, hvis dine oplysninger findes et sted.
De kan ikke hente data tilbage. Ingen tjeneste kan fjerne oplysninger, der allerede er lækket, eller “give dig kontrollen tilbage”. Når data først er ude, er de ude.
De erstatter ikke det grundlæggende. En overvågningstjeneste hjælper ikke, hvis du godkender en MitID-anmodning fra en svindler.
Vurderer du at købe en: sammenlign prisen årligt, tjek hvordan du opsiger, og se efter uvildige tests frem for at gå efter markedsføringen. Vi berører, hvordan man vurderer den slags anbefalinger, i artiklen om beskyttelse og svindel online.
Hvis identiteten er blevet misbrugt
Rækkefølgen betyder noget her.
Hvis din identitet er blevet misbrugt
Rækkefølgen betyder noget. Start øverst.
| Trin | Hvad du gør |
|---|---|
| 1 | Ring til din bank og få spærret kort og konti. Tid er afgørende ved uberettigede hævninger |
| 2 | Spær MitID, hvis der er mistanke om, at andre har brugt det |
| 3 | Anmeld det til politiet. Du får et sagsnummer, som kreditorer og virksomheder vil bede om |
| 4 | Skift adgangskoder – fra en anden enhed, hvis du har mistanke om, at din er kompromitteret |
| 5 | Kontakt de virksomheder, hvor der er oprettet noget i dit navn, og gør skriftligt indsigelse |
| 6 | Gem al dokumentation – beskeder, kvitteringer, skærmbilleder, tidspunkter |
| 7 | Hold øje i månederne efter med kontoudtog, e-Boks og post fra ukendte kreditorer |
- Ring til din bank og få spærret kort og konti. Ved uberettigede hævninger er tid afgørende
- Spær dit MitID, hvis der er mistanke om, at andre har brugt det
- Anmeld det til politiet. Du får et sagsnummer, som virksomheder og kreditorer vil bede om
- Skift adgangskoder — fra en anden enhed, hvis du har mistanke om, at din er kompromitteret
- Kontakt de virksomheder, hvor der er oprettet noget i dit navn, og gør skriftligt indsigelse
- Gem al dokumentation — beskeder, kvitteringer, skærmbilleder, tidspunkter
- Hold øje i månederne efter med kontoudtog, e-Boks og post fra kreditorer, du ikke kender
Har du givet nogen fjernadgang til din computer, så afbryd internetforbindelsen, sluk enheden og få den gennemgået. Fjernadgang er en fast del af flere svindelmetoder — giv den aldrig til nogen, der ringer til dig.
Om datalæk hos virksomheder
Datalæk sker, og det er sjældent noget, du selv kunne have forhindret.
Virksomheder har pligt til at underrette de berørte, når et brud sandsynligvis medfører høj risiko for de registrerede.
Du har rettigheder over dine oplysninger — herunder ret til at få indsigt i, hvad en virksomhed har registreret om dig, og i visse tilfælde ret til at få det slettet.
Det, du selv kan gøre, er at begrænse konsekvensen: unikke adgangskoder betyder, at ét læk kun rammer ét sted.
Vi gennemgår de daglige sikkerhedsvaner mere bredt i artiklen om at blive sikker på internettet, sikkerheden på selve telefonen i artiklen om at forlænge din smartphones levetid, og de særlige risici ved dating i artiklen om datingapps og sikkerhed.
Kildehenvisninger
- Sikker Digital – myndighedernes samlede vejledning om digital sikkerhed, phishing og identitetstyveri.
- MitID – officiel vejledning om sikker brug, hvad du aldrig skal godkende, og hvordan du spærrer dit MitID.
- Politiet – Anmeld kriminalitet – anmeldelse af identitetstyveri og bedrageri, og hvorfor sagsnummeret er vigtigt.
- Datatilsynet – dine rettigheder over egne personoplysninger, herunder indsigt og sletning.
- Center for Cybersikkerhed – trusselsvurderinger og officielle anbefalinger om sikkerhed.
- Have I Been Pwned – gratis tjeneste til at tjekke, om din e-mailadresse har indgået i kendte datalæk.
- Forbrugerrådet TÆNK – uvildige tests af sikkerhedsprodukter og vejledning om abonnementer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det vigtigste, jeg kan gøre?
Aldrig godkende i MitID, medmindre du selv har startet handlingen. Det er den hyppigste vej ind ved identitetstyveri.
Kan en overvågningstjeneste fjerne mine lækkede data?
Nej. Den kan give dig besked om, at oplysningerne er dukket op, men ikke fjerne dem eller give dig kontrollen tilbage.
Hvad gør jeg først, hvis min identitet er misbrugt?
Ring til din bank og få spærret kort og konti. Spær derefter dit MitID, og anmeld forholdet til politiet.
Hvorfor er det vigtigt at anmelde til politiet?
Fordi du får et sagsnummer, som virksomheder og kreditorer beder om, når du gør indsigelse mod noget, der er oprettet i dit navn.
Hvordan ved jeg, om min e-mail har været i et datalæk?
Der findes gratis tjenester, hvor du kan slå din adresse op. Skift adgangskode de steder, hvor den optræder.
Skal jeg betale for et sikkerhedsprogram?
Ikke for at være rimeligt beskyttet. De grundlæggende vaner — MitID-omtanke, tofaktor, unikke adgangskoder og opdateringer — er gratis og betyder mest.
Må jeg give en supporter fjernadgang til min computer?
Ikke hvis de har ringet til dig. Fjernadgang er en fast del af flere svindelmetoder.
