Flere danskere investerer, og nettet er fyldt med information om, hvordan man kommer i gang. Det meste er gratis, noget er godt, og en del er skrevet af nogen, der vil sælge dig noget.
Denne guide handler om at skelne — og om det konkrete tjek, der beskytter dig mod det, der er værre end dårlig rådgivning.
Tjek altid, om udbyderen har tilladelse
Dette er det vigtigste enkeltskridt, og det tager få minutter.
Tjek udbyderen først
Fem minutter her er den billigste forsikring, der findes på området.
| Tjekpunkt | Hvad du gør |
|---|---|
| Har de tilladelse? | Slå virksomheden op i Finanstilsynets virksomhedsregister. Står de der ikke, har de ikke tilladelse til at udbyde investeringsservice i Danmark |
| Står de på en advarselsliste? | Finanstilsynet og ESMA offøntliggør lister over selskaber, der opererer uden tilladelse |
| Hvor hører de hjemme? | Dansk sprog betyder ikke dansk selskab. Uden for EU er dine muligheder for at få hjælp meget begrænsede |
| Hvad koster det? | Kurtage, valutatillæg, depotgebyr og løbende omkostninger skal fremgå tydeligt |
| Hvordan kommer pengene ud igen? | Er udbetaling besværlig, gebyrbelagt eller uklart beskrevet, er det et alvorligt advarselstegn |
Slå virksomheden op i Finanstilsynets virksomhedsregister. Står de ikke der, har de ikke tilladelse til at udbyde investeringsservice i Danmark.
Tjek advarselslisterne. Både Finanstilsynet og den europæiske myndighed ESMA offentliggør lister over selskaber, der opererer uden tilladelse.
Se på, hvor selskabet hører hjemme. Dansk sprog og et dansk telefonnummer betyder ikke, at selskabet er dansk eller under dansk tilsyn. Uden for EU er dine muligheder for at få hjælp meget begrænsede.
Undersøg omkostningerne. Kurtage, valutatillæg, depotgebyr og løbende omkostninger skal fremgå tydeligt, inden du opretter noget.
Og det, der ofte afslører mest: hvordan kommer pengene ud igen? Er udbetaling besværlig, gebyrbelagt eller uklart beskrevet, er det et alvorligt advarselstegn.
Kendetegn ved investeringssvindel
Mønsteret er bemærkelsesværdigt ensartet, uanset om det handler om aktier, valuta eller kryptovaluta.
Kendetegn ved investeringssvindel
Mønsteret er bemærkelsesværdigt ensartet. Kender du det, opdager du det.
| Tegn | Hvorfor det er et problem |
|---|---|
| Garanteret eller usandsynligt højt afkast | Afkast uden risiko findes ikke. Lovede procenter er det tydeligste enkelttegn |
| Tidspres | „Tilbuddet udløber i dag“ skal forhindre dig i at undersøge noget |
| Uopfordret kontakt | Opkald, beskeder eller annoncer på sociale medier – ofte med kendte navne, der ikke har givet lov |
| Fjernadgang til din computer | En „rådgiver“, der vil hjælpe dig med at oprette kontoen via fjernstyring. Giv aldrig adgang |
| Det virker i starten | Små udbetalinger tidligt skal skabe tillid, så du indsætter et større beløb |
| Gebyrer for at få pengene ud | Kræves der „skat“ eller „frigivelsesgebyr“ før udbetaling, er pengene væk |
Garanteret afkast. Afkast uden risiko findes ikke. Nævnes en fast procent, du “er sikret”, er samtalen slut dér.
Tidspres. “Tilbuddet gælder kun i dag” har ét formål: at forhindre dig i at undersøge noget.
Uopfordret kontakt. Opkald, beskeder eller annoncer på sociale medier — ofte med billeder af kendte personer, som ikke har givet lov til at optræde.
Anmodning om fjernadgang. En “rådgiver”, der vil hjælpe dig med at oprette kontoen ved at fjernstyre din computer. Giv aldrig nogen fjernadgang i den situation.
Det virker i starten. Små udbetalinger tidligt i forløbet skal skabe tillid, så du indsætter et større beløb bagefter.
Gebyr for at få pengene ud. Kræves der pludselig “skat” eller “frigivelsesgebyr”, før udbetalingen kan ske, er pengene væk.
Hvis det er sket
Kontakt din bank med det samme og bed dem stoppe eller tilbageføre overførslen. Tid er afgørende.
Anmeld det til politiet.
Har du givet fjernadgang, så afbryd internetforbindelsen, skift adgangskoder fra en anden enhed og spær dine kort.
Der er ingen grund til at være flov. Metoderne er professionelle og rammer også folk, der ellers er godt inde i tingene.
Om at betale for adgang til information
Det oprindelige råd var rigtigt og er værd at holde fast i: betal ikke for adgang til noget, du kan få gratis hos en myndighed.
Gratis og uvildige kilder på området:
- Finanstilsynet — tilladelser, advarsler og regler
- Råd til Penge — Penge- og Pensionspanelets vejledning om opsparing, investering og risiko
- Forbrugerrådet TÆNK — uvildige tests og forbrugerinformation
- Din egen bank og pensionsselskab — de har pligt til at oplyse om omkostninger og risiko
Om betalte tjenester generelt: de kan være reelle nok. Men vurder dem på det samme grundlag som alt andet — hvem tjener på anbefalingen, hvad koster abonnementet årligt, og hvordan opsiger man det?
Og vær særligt opmærksom, når en side anbefaler et produkt med henvisning til, at en anden side anbefaler det. Det er ikke en uafhængig vurdering — det er ofte den samme markedsføring i to led.
Sikkerheden på selve enheden
Investerer du online, bruger du de samme systemer som til netbank og MitID. Det, der beskytter, er ikke et bestemt produkt, men nogle få vaner:
- Opdater styresystem, browser og apps
- Brug tofaktorgodkendelse overalt, hvor det tilbydes
- Genbrug ikke adgangskoder. En adgangskodemanager løser det praktiske
- Godkend aldrig i MitID, medmindre du selv har startet handlingen. Ingen myndighed, bank eller mægler beder dig godkende noget over telefonen
- Klik ikke på links i beskeder om din bank eller depot. Gå ind via appen eller skriv adressen selv
- Undgå netbank og depot på åbne netværk uden VPN
Vi gennemgår det i detaljer i artiklerne om at beskytte din identitet på internettet og om at blive sikker på internettet.
Hvad der faktisk er værd at vide, før du investerer
Til sidst det, som ingen betalingstjeneste kan give dig genvej til:
- Kan du undvære pengene i mange år? Ellers hører de ikke til i markedet
- Har du en buffer til uforudsete udgifter?
- Er den dyre gæld betalt af? Et afdrag på et lån med høj ÅOP er et sikkert “afkast”
- Forstår du, hvad du køber? Forstår du det ikke efter at have læst om det, så lad være
Vi har en gennemgang for begyndere i artiklen om investering i aktier, og en guide til at spare op.
Kildehenvisninger
- Finanstilsynet – virksomhedsregister over selskaber med tilladelse samt advarsler mod uautoriserede udbydere.
- ESMA – den europæiske værdipapir- og markedstilsynsmyndighed, herunder advarsler på tværs af EU.
- Råd til Penge – Penge- og Pensionspanelet – uvildig offentlig vejledning om investering, risiko og omkostninger.
- Sikker Digital – myndighedernes samlede vejledning om digital sikkerhed, phishing og svindel.
- Politiet – Anmeld kriminalitet – hvordan du anmelder svindel og bedrageri.
- MitID – officiel vejledning om sikker brug og hvad du aldrig skal godkende.
- Forbrugerrådet TÆNK – uvildig forbrugerinformation om finansielle produkter og abonnementsfælder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan tjekker jeg, om en investeringsudbyder er lovlig?
Slå virksomheden op i Finanstilsynets virksomhedsregister. Tjek desuden advarselslisterne hos Finanstilsynet og ESMA.
Hvad er de tydeligste tegn på investeringssvindel?
Garanteret eller usandsynligt højt afkast, tidspres, uopfordret kontakt, anmodning om fjernadgang til din computer — og gebyrer, der pludselig kræves, før du kan få pengene ud.
Hvad gør jeg, hvis jeg har overført penge til en svindler?
Kontakt din bank med det samme og bed dem stoppe eller tilbageføre overførslen. Anmeld derefter forholdet til politiet.
Må jeg give en rådgiver fjernadgang til min computer?
Nej. Det er en fast del af flere svindelmetoder. Ingen seriøs udbyder har brug for at fjernstyre din computer for at oprette en konto.
Skal jeg betale for investeringsinformation?
Ikke for at komme i gang. Finanstilsynet, Råd til Penge, Forbrugerrådet TÆNK og din egen bank giver information gratis.
Hvordan ved jeg, om en anbefaling er uafhængig?
Se efter, hvem der tjener på den. Anbefaler en side et produkt med henvisning til, at en anden side anbefaler det, er det ofte den samme markedsføring i to led.
Hvad skal jeg have på plads, før jeg investerer?
Penge du kan undvære i mange år, en buffer til uforudsete udgifter, dyr gæld betalt af — og en forståelse af, hvad du konkret køber.
