Pippi Langstrømpe — bøgerne, personerne og den kulturelle betydning

Pippi Langstrømpe er en af de mest kendte børnebogsfigurer i verden — og en af de få, der har ændret synet på, hvad et barn må være.

Hun bor alene, ejer en kiste med guldmønter, kan løfte en hest og adlyder ingen. I 2005 kom bøgerne på UNESCO’s liste over bevaringsværdige kulturelle værker.

Personerne og bøgerne

Fulde navn: Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe.

Faren: kaptajn Efraim Langstrømpe, sømand og konge på Kurrekurreduttøen i Sydhavet.

Skibet: Hoppetossa — på dansk gengivet som Hoppetudsen.

Aben: Hr. Nilsson.

Hesten: hvid med sorte prikker. Den har intet navn i bøgerne. Først i tv-serien fra 1969 fik den kaldenavnet Lille Gubben — “gubbe” betyder gammel mand, hvilket er et morsomt navn til en stor, stærk hest.

Nabobørnene: Tommy og Annika Settergren.

De tre hovedbøger

• Pippi Langstrømpe (1945)
• Pippi Langstrømpe går om bord (1946)
• Pippi Langstrømpe i Sydhavet (1948)

Dertil kommer en række billedbøger og kortere fortællinger.

Illustrationerne er af Ingrid Vang Nyman. Det er hende, der har skabt det billede af Pippi, alle kender — de røde fletninger, de udstående fregner, de alt for store sko.

Hvordan Pippi blev til

I 1941 lå Astrid Lindgrens datter Karin syg med lungebetændelse og bad om en historie. Da moren spurgte hvad om, svarede Karin: “Pippi Langstrømpe” — et navn, hun selv havde fundet på i øjeblikket.

Lindgren begyndte at fortælle, og figuren blev en fast del af familiens hverdag.

I 1944 skrev hun historierne ned som fødselsdagsgave til Karin. Manuskriptet blev sendt til Bonniers — og afvist. Forlaget fandt karakteren for radikal.

Samme år vandt Lindgren andenpræmien i Rabén & Sjögrens konkurrence om pigebøger med Britt-Marie låser sit hjerte.

Året efter, i 1945, vandt Pippi Långstrump førstepræmien i forlagets konkurrence om børnebøger og udkom samme år.

Bonniers’ afvisning regnes i dag for en af forlagshistoriens største fejlvurderinger. Bøgerne er siden oversat til omkring 80 sprog.

Hvad der gjorde Pippi ny

Da bøgerne udkom, vakte de forargelse.

Børnelitteratur var på det tidspunkt overvejende opdragende. Pippi går ikke i skole, adlyder ingen, og hun har ret over for både politiet, socialforvaltningen og de voksne i det hele taget.

Pædagoger og psykologer advarede om, at hun ville skabe uopdragne børn.

Lindgrens greb var enkelt og radikalt: hun gjorde barnet til subjekt i stedet for objekt. Pippi bliver ikke opdraget — hun opdrager.

Styrken er ikke det vigtigste

Pippi kan løfte en hest og en politibetjent. Men den styrke, bøgerne faktisk handler om, er en anden: hun er fuldstændig fri for social angst.

Hun bliver ikke flov. Hun tvivler ikke på sig selv. Hun har ingen brug for de voksnes anerkendelse.

Og hun bruger aldrig sin styrke til at dominere. Hendes egen formulering — “når man er meget stærk, skal man også være meget sød” — er bøgernes etiske kerne.

Villa Villekulla

Huset ligger i udkanten af en lille svensk by og er selve billedet på et barndomsunivers uden voksne.

Her er der ingen sengetider, ingen lektier og ingen regler ud over dem, Pippi finder på undervejs. Man kan bage kager på gulvet og sove med fødderne på hovedpuden.

For Tommy og Annika — velopdragne, rene og vant til at adlyde — bliver huset en dør ind til noget helt andet.

Men de tager også hjem hver aften. Det er en vigtig detalje: bøgerne foreslår ikke, at børn skal bo alene. De foreslår, at der skal være plads til Villa Villekulla ved siden af det almindelige liv.

Det originale hus fra filmene står i dag i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland, hvor også Hoppetossa kan opleves.

Debatten om de reviderede udgaver

Pippis far er konge på Kurrekurreduttøen, og i de oprindelige udgaver bruges om ham et racialiserende ord, som i dag er uacceptabelt.

Flere forlag har ændret formuleringen — på dansk og svensk typisk til “sydhavskonge” — og har justeret enkelte passager i skildringen af øens befolkning.

Ændringerne har afstedkommet en reel debat:

For revision: bøgerne læses af små børn, som ikke har forudsætninger for at læse et forældet ord i historisk kontekst. Hensigten var aldrig nedsættende, og en ændring bevarer værket for nye læsere.

Mod revision: man ændrer en afdød forfatters tekst. Sprogbrugen er et vidnesbyrd om sin tid, og at fjerne den skjuler, hvordan man dengang talte.

Astrid Lindgrens familie har selv støttet tilpasningerne, og de reviderede udgaver er i dag standard i Norden.

Filmene og musikken

For mange danskere er Inger Nilssons ansigt fra tv-serien og filmene omkring 1969 selve billedet på Pippi.

Instruktør var Olle Hellbom, som filmatiserede en lang række af Lindgrens værker.

Musikken er af Jan Johansson, hvis jazzprægede kompositioner gav filmene en helt særlig lyd. Sangene er ikke skrevet ned til børn — de er ordentlige melodier, og det er en del af grunden til, at de har holdt.

Pippi i udlandet

Pippi blev usædvanligt populær i Tyskland efter Anden Verdenskrig.

Forlæggeren Friedrich Oetinger så figuren som en modvægt til den autoritære opdragelse, der havde præget nazitiden. Pippi blev et symbol på noget nyt, frit og demokratisk — og Tyskland er stadig et af de lande, hvor hun står stærkest.

Det siger noget om, hvorfor Pippi virker: hun handler ikke om Sverige. Hun handler om forholdet mellem magt og barn, og det findes overalt.

Hvorfor hun stadig læses

Fordi hun ikke moraliserer. Bøgerne fortæller ikke børn, hvordan de skal være. De viser en, der er præcis som hun vil.

Fordi hun er sjov. Pippis logik — hun vender de voksnes argumenter på hovedet — er stadig morsom, også for en voksen læser.

Og fordi temaet ikke er blevet mindre relevant. I en tid med stigende præstationspres på børn er en figur, der insisterer på at være “forkert” og alligevel elsket, ikke blevet mindre nødvendig.

Ofte stillede spørgsmål om Pippi Langstrømpe

Hvem skrev bøgerne?

Den svenske forfatter Astrid Lindgren. Illustrationerne er af Ingrid Vang Nyman.

Hvilke bøger er de vigtigste?

Pippi Langstrømpe (1945), Pippi Langstrømpe går om bord (1946) og Pippi Langstrømpe i Sydhavet (1948).

Hvad hedder Pippis hest?

I bøgerne har den intet navn. Kaldenavnet Lille Gubben stammer fra tv-serien i 1969.

Hvad hedder Pippis fars skib?

Hoppetossa — på dansk gengivet som Hoppetudsen.

Hvornår udkom den første bog?

I 1945, efter at manuskriptet havde vundet førstepræmien i Rabén & Sjögrens børnebogskonkurrence.

Blev bogen afvist først?

Ja. Bonniers forlag afviste manuskriptet — efter flere kilder to gange.

Hvorfor er nogle udgaver ændret?

Fordi de oprindelige bøger bruger et racialiserende ord om Pippis far. Flere forlag har erstattet det, blandt andet med “sydhavskonge”.