En labelprinter udskriver selvklæbende etiketter uden blæk eller toner. De bruges i webshops, på lagre, i produktion og på kontorer — alle steder, hvor der skal mærkes hurtigt og ensartet.
Markedet er stort, og modellerne ligner hinanden på papiret. Men de fleste fejlkøb skyldes to ting: forkert teknologi til opgaven og for smal labelbredde.
Denne guide går efter de valg, der faktisk gør en forskel.
Start med spørgsmålet: hvor længe skal etiketten holde?
Direkte termisk eller termotransfer?
Det er det første valg, og det afhænger af, hvor længe etiketten skal holde.
| Forhold | Direkte termisk | Termotransfer |
|---|---|---|
| Forbrugsstof | Kun etiketter | Etiketter + farvebånd |
| Holdbarhed | Måneder. Falmer af varme og sollys | År. Tåler slid, fugt og UV |
| Pris pr. etikette | Lavest | Lidt højere |
| Typisk brug | Fragtlabels, intern mærkning, plukning | Produktmærkning, lager, udendørs, fryser |
| Duer ikke til | Fryser, direkte sol, langtidsarkiv | Meget små oplag, hvor båndskift bliver besværligt |
- Voks – billigst, til papiretiketter indendørs
- Voks/harpiks – mellemvej, tåler let slid og fugt
- Harpiks – dyrest, men tåler kemikalier, udendørs og hård håndtering
Det er det afgørende valg, og det handler ikke om kvalitet, men om levetid.
Direkte termisk
Varme påvirker et varmefølsomt lag i selve etiketten. Der bruges hverken blæk, toner eller farvebånd.
Godt til: fragtlabels, plukkeordrer, midlertidig mærkning — alt, der skal bruges inden for uger eller måneder.
Duer ikke til: fryser, direkte sollys eller varme. Trykket falmer, og en etikette i en bilrude eller på en palle i solen kan blive ulæselig på få uger.
Termotransfer
Et farvebånd smelter farve fast på etiketten.
Godt til: produktmærkning, lager, udendørs brug og alt, der skal holde i årevis.
Koster lidt mere i drift, fordi der skal købes farvebånd — men etiketten holder.
Båndtypen betyder lige så meget som printeren
Dette overses ofte:
- Voksbånd — billigst, til papiretiketter indendørs
- Voks/harpiks — tåler let slid og fugt
- Harpiksbånd — dyrest, men det eneste, der klarer kemikalier, udendørs brug og hård håndtering
Vælger du termotransfer og bruger det forkerte bånd, får du ikke den holdbarhed, du betalte for.
Farveprintere
Findes både som blæk- og andre teknologier og bruges til grafiske etiketter i små oplag. Prisen pr. etikette er markant højere, og holdbarheden er typisk dårligere end termotransfer.
Skal du printe mange farveetiketter, er trykte etiketter fra et trykkeri ofte billigere.
Vælg efter formål
Opløsning og størrelse efter formål
| Skal du printe | DPI | Teknologi |
|---|---|---|
| Fragtlabels til pakker | 203 | Direkte termisk |
| Hyldeforkanter og lagermærkning | 203–300 | Efter levetid |
| Små produktetiketter med finskrift | 300 | Termotransfer |
| Små 2D-koder (QR, DataMatrix) | 300–600 | Termotransfer |
| Etiketter til fryser eller kemikalier | 300 | Termotransfer med harpiksbånd |
Opløsning
- 203 DPI — standard. Rigeligt til tekst og almindelige stregkoder
- 300 DPI — små skrifttyper, detaljerede etiketter, små 2D-koder
- 600 DPI — meget små koder og grafik
Tommelfingerregel: skal koden være mindre end en tommelfinger, eller skal teksten under 6 punkt kunne læses, så vælg 300.
Labelbredden — det hyppigste fejlkøb
De fleste danske fragtløsninger genererer labels i formatet 100 × 150 mm.
Køber du en printer, der maksimalt kan 62 mm, kan du ikke printe dem. Det er den enkeltfejl, flest webshops laver, og den opdages først, når den første ordre skal sendes.
Tjek altid:
- Maksimal labelbredde
- Om printeren tager ruller, fanfold eller begge
- Om den kan læse dine eksisterende etiketters mellemrumsmarkeringer
Limtypen vælges separat
Det er ikke printeren, der afgør, om etiketten sidder fast:
- Permanent lim til produkter
- Aftagelig lim til midlertidig mærkning og lånevarer
- Fryselim til alt under nul grader
Almindelig lim slipper i fryseren. Det er en klassiker.
Volumen og tilslutning
Lavt behov — under nogle hundrede om dagen: en kompakt desktopmodel.
Mellem — flere hundrede dagligt: en kraftigere stationær model med metalchassis holder længere.
Højt volumen — kontinuerlig drift: industriprintere er bygget til det og har typisk større rullekapacitet, hvilket sparer tid til påfyldning.
Tilslutning: USB rækker til en enkelt arbejdsplads. Skal printeren deles, eller skal den tale med lagerstyring, webshop eller kassesystem, så vælg netværk eller Wi-Fi.
Tjek driverunderstøttelse, inden du køber. En printer, der ikke taler med dit system, er ubrugelig uanset specifikationer.
Reglerne, der kan gælde for dine etiketter
Mange køber en labelprinter til opgaver, der er reguleret. Det er værd at kende inden.
Fødevaremærkning. Skal du mærke fødevarer, gælder der krav til allergenoplysninger, holdbarhedsmærkning og læsbarhed. Fødevarestyrelsen har vejledningerne.
Kemikalier på arbejdspladsen. Omhældt kemi skal mærkes efter reglerne. Her er harpiksbånd ofte nødvendigt, fordi almindelige etiketter ikke tåler stoffet.
Stregkoder til detailhandel. Skal koden kunne scannes i en butik, skal den følge GS1’s standarder for størrelse og printkvalitet. En kode, der er printet for småt eller for utydeligt, bliver afvist.
Om termopapir og bisphenol
Dette er relevant, hvis I håndterer termoetiketter eller kvitteringer i store mængder.
Siden januar 2020 har det været forbudt i EU at anvende termopapir med bisphenol A i koncentrationer på 0,02 vægtprocent eller derover.
Stoffet er i vid udstrækning erstattet af bisphenol S, som i 2023 blev optaget på EU’s liste over særligt problematiske stoffer. Der findes i dag alternativer helt uden bisphenoler — det er værd at spørge leverandøren om, hvis medarbejdere håndterer etiketter dagligt.
Totalomkostningen
Indkøbsprisen er sjældent det vigtigste tal.
Regn med:
- Pris pr. etikette — gang op med jeres årlige forbrug
- Farvebånd, hvis I vælger termotransfer
- Printhovedet, som er en sliddel med begrænset levetid
- Support og reservedele — en billig printer uden dansk support kan koste dyrt ved nedbrud
En printer, der er 1.000 kroner dyrere, men bruger etiketter til det halve, tjener sig ind hurtigt ved store mængder.
Skal du også vælge selve etiketterne, gennemgår vi typer og størrelser i artiklen om etiketter til mange formål.
Kildehenvisninger
- Dansk Erhverv – Forbud mod kasseboner med bisphenol A – at det siden januar 2020 har været forbudt at anvende termopapir med BPA i koncentrationer på 0,02 vægtprocent eller derover.
- ECHA – Bisphenol A – at begrænsningen særligt gavner medarbejdere, der håndterer varmefølsomt papir dagligt.
- Forbrugerrådet Tænk – Bisphenol – at BPA i termopapir ofte er erstattet af bisphenol S, som i 2023 kom på EU’s liste over særligt problematiske stoffer.
- Fødevarestyrelsen – krav til mærkning af fødevarer, herunder allergener, holdbarhed og læsbarhed.
- GS1 Denmark – standarder for stregkoder og krav til størrelse og printkvalitet, hvis koderne skal kunne scannes i detailhandlen.
- Arbejdstilsynet – krav til mærkning af kemikalier på arbejdspladsen.
Ofte stillede spørgsmål om labelprintere
Hvad er forskellen på direkte termisk og termotransfer?
Direkte termisk bruger varme direkte på etiketten og kræver ingen forbrugsstoffer ud over etiketterne, men trykket falmer. Termotransfer bruger et farvebånd og giver etiketter, der holder i årevis.
Hvilken labelbredde skal jeg bruge til pakker?
De fleste danske fragtløsninger bruger 100 × 150 mm. Tjek, at printeren kan klare den bredde.
Hvilken DPI har jeg brug for?
203 DPI er rigeligt til tekst og almindelige stregkoder. Vælg 300, hvis du skal printe små skrifttyper eller små 2D-koder.
Kan jeg bruge termoetiketter i fryseren?
Nej. Direkte termisk tåler ikke det, og almindelig lim slipper. Brug termotransfer og etiketter med fryselim.
Hvilket farvebånd skal jeg vælge?
Voks til almindelig indendørs brug, voks/harpiks ved let slid, og harpiks til kemikalier og udendørs brug.
Er der regler for, hvad jeg må printe?
Ja, hvis du mærker fødevarer eller kemikalier, eller hvis stregkoderne skal kunne scannes i detailhandlen. Tjek reglerne, inden du vælger etiketter.
Indeholder termoetiketter stadig BPA?
Nej. BPA over 0,02 vægtprocent har været forbudt i EU siden januar 2020. Mange bruger i dag bisphenol S i stedet, og der findes også bisphenolfri alternativer.
