Kortspillet Krig — regler, varianter og hvorfor nogle partier aldrig slutter

Krig er formentlig det simpleste kortspil, der findes. To spillere vender hver et kort, og det højeste vinder. Det er hele spillet.

Netop derfor er det ofte det første kortspil, børn lærer — og netop derfor er det også et af de mest studerede spil blandt matematikere. Mere om det nedenfor.

Reglerne

Du skal bruge et almindeligt kortspil på 52 kort uden jokere.

Uddeling: hele bunken deles ligeligt — 26 kort til hver. Bunken ligger med bagsiden opad, og man må ikke kigge.

Rangordenen er 2 lavest, derefter op gennem knægt, dame, konge og es højest. Kulør betyder intet.

Runden: begge vender øverste kort samtidig. Højeste kort vinder, og vinderen lægger begge kort nederst i sin bunke.

Når der bliver krig

Vender begge et kort med samme værdi, er der krig:

1. Begge lægger ét kort med bagsiden opad
2. Begge lægger derefter ét kort med forsiden opad
3. Højeste af de nye åbne kort tager hele bunken

Er de igen ens, fortsætter krigen efter samme mønster.

Nogle spiller med tre skjulte kort i stedet for ét. Det gør krigene større og partiet mere uforudsigeligt — men også kortere, fordi der flyttes flere kort ad gangen.

Hvis du løber tør midt i en krig

Her er en regel, der ofte gengives upræcist.

Har du færre kort, end krigen kræver, lægger du dem, du har — og dit sidste kort er det åbne. Du taber først, når du står helt uden kort.

Nogle spiller med, at man taber med det samme. Aftal det inden start, for det ændrer udfaldet af tætte partier.

Hvorfor nogle partier aldrig slutter

Dette er det mest interessante ved spillet, og det handler om en regel, ingen regelbog nævner.

Når du vinder en runde, lægger du to kort nederst i din bunke. Men i hvilken rækkefølge? Dit eget kort først, eller modstanderens?

Det lyder ligegyldigt. Det er det ikke.

Lægger begge spillere altid kortene tilbage i samme faste rækkefølge, findes der udgangsstillinger, hvor partiet går i et uendeligt kredsløb. De samme kort skifter frem og tilbage, og spillet slutter aldrig. Det er matematisk bevist — også for et almindeligt 52-kortsspil.

Blandes de vundne kort, eller skiftes rækkefølgen tilfældigt, slutter partiet. Simuleringer af hundredtusindvis af spil giver et gennemsnit omkring 250-270 runder.

Den praktiske konsekvens: trækker jeres partier urimeligt ud, så bland de kort, I vinder, i stedet for at lægge dem tilbage mekanisk. Så slutter det.

Findes der strategi?

Næsten ikke — men ikke helt så lidt, som man ofte skriver.

Du bestemmer ikke, hvilket kort du spiller. Men du bestemmer rækkefølgen, når du lægger vundne kort tilbage — og som ovenstående viser, har det reel betydning for, hvordan partiet forløber.

I praksis er Krig alligevel så tæt på rent held, som et kortspil kommer. Det er derfor, det bruges som skolebogseksempel på tilfældighed.

Og man kan naturligvis snyde — ved at kigge, ved at manipulere under en krig eller ved at styre rækkefølgen bevidst. At der ikke er taktiske valg betyder ikke, at der ikke kan snydes.

Varianter

Tre eller flere spillere. Kortene deles ligeligt. Ved uafgjort deltager kun de spillere, der har det højeste kort.

Hurtig krig. Kun ét skjult kort ved krig — eller helt uden skjulte kort. Godt til mindre børn.

Krig med point. I stedet for at samle kort tælles point: es 14, konge 13, dame 12 og så videre. Der spilles et aftalt antal runder. Det gør spilletiden forudsigelig, hvilket er varianten Krigs største svaghed.

Krig med kulørrang. Ved uafgjort afgøres det af kuløren, typisk spar over hjerter over ruder over klør. Så opstår der aldrig krig — hvilket fjerner det sjoveste ved spillet.

Krig som børnespil

Spillet fungerer godt for børn, fordi:

• Der er ingen forkerte valg — man kan ikke spille dårligt
• Rangordenen læres undervejs uden at man skal forklare den
• Alle har lige chancer uanset alder og erfaring

Til de mindste kan man med fordel bruge en halv bunke, så partiet ikke trækker ud.

Historien

Krigs oprindelse er ikke veldokumenteret. Det er tilfældet for mange meget simple spil — de spilles i generationer uden at nogen skriver dem ned.

Spillet findes i hele verden under forskellige navne: War på engelsk, La Bataille på fransk.

I dag bruges Krig i undervisning i sandsynlighed og programmering, netop fordi det er så enkelt at simulere, at man kan køre millioner af partier og studere resultaterne.

Kan I lide Krig, er Fisk det oplagte næste spil for børn — og UNO, Skip-Bo og Røvhul er gode skridt videre.

Ofte stillede spørgsmål om kortspillet Krig

Hvad sker der, når begge vender samme kort?

Der bliver krig. Begge lægger ét kort med bagsiden opad og derefter ét åbent. Højeste åbne kort tager hele bunken.

Hvad hvis jeg ikke har kort nok til en krig?

Du lægger dem, du har, og dit sidste kort er det åbne. Du taber først, når du står helt uden kort.

Kan et parti fortsætte i det uendelige?

Ja. Lægger begge spillere altid de vundne kort tilbage i samme faste rækkefølge, kan spillet gå i ring. Bland kortene, så slutter det.

Hvor lang tid tager et parti?

Simuleringer giver et gennemsnit omkring 250-270 runder, når de vundne kort blandes. I praksis typisk 15-30 minutter.

Betyder kulør noget?

Nej, ikke i standardversionen. Nogle spiller med kulørrang som en variant.

Er der strategi i Krig?

Stort set ikke. Den eneste reelle beslutning er, i hvilken rækkefølge du lægger vundne kort tilbage — og den påvirker mest spillets længde.

Hvor mange kan spille?

Grundspillet er for to. Der findes varianter til tre eller flere, hvor kun spillerne med det højeste kort deltager i krigen.