Ordet “Forex” er en samsætning af “foreign currency” og “exchange” og i modsætning til aktiemarkeder, der kan spore deres rødder tilbage i århundreder, er valutamarkedet, som vi forstår det i dag, et virkelig nyt marked. Selvfølgelig har forex i sin mest grundlæggende forstand – den af mennesker, der konverterer en valuta til en anden for økonomisk fordel – eksisteret, siden nationer begyndte at mønte valutaer. Men de moderne valutamarkeder er en moderne opfindelse.
Forex trading, er grundlæggende, et bet mod -eller til fordel for en økonomi. En økonomi, der klarer sig bedre, vil have en stærkere valuta, mens valutaen svækkes, når en økonomi underpresterer.
Forex tradere spekulerer derfor i forskellige økonomier og køber eller sælger derefter valuta udfra, hvordan de tror forskellige økonomier vil præstere fremadrettet.
Trading for begyndere: Sådan kommer du i gang med at trade forex
Går du rundt med en drøm om at trade forex? Så er det nok allerede gået op for dig, at det kan være lidt af en jungle at navigere rundt i. Der er flere ting, du skal have styr på, før du kaster dig ud i valutahandel, og springer du de indledende øvelser over, ender du højst sandsynligt med at tabe dine hårdt tjente penge på et fejlslået forex-eventyr. Men hvad skal du så stille op, hvis du er helt ny i faget, og gerne vil i gang med at trade forex? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Før du begynder, skal du begynde med at få styr på begreberne
Som begynder indenfor forex trading vil det hurtigt gå op for dig, at der er en lang række begreber og fagtermer, som bruges igen og igen indenfor valutahandel og forex. Disse begreber bruges internationalt og er dermed de samme uanset, om vi taler om, forex trading i London, forex New York, forex København eller forex trading andre steder i verden. Det er derfor en god idé at starte med at får styr på de mest anvendte begreber indenfor forex, så du grundlæggende forstår, hvad der tales og skrives om, når de forskellige begreber anvendes.
Lær de rigtige teorier før du trader
Når du har styr på alle termerne, er næste skridt at studere en masse teori omkring valuta og økonomi. Det lyder helt og adeles ekstremt kedeligt at skulle terpe teori, men hvis du har en oprigtig interesse for at tjene penge på forex, vil du hurtigt opdage, at det faktisk er super interessant at lære om de forskellige teorier og begreber. Og ikke blot er det interessant – det er også yderst nødvendigt at forstå det. Hvis du skal forstå, hvordan valutamarkedet opfører sig, er du nødt til også at forstå de bagvedliggende markedsmekanismer og teorier, der ofte ligger til grund for valutakursernes udsving. Der er nærmest uanede mængder af teori at tage hul på, og i starten kan det virke uoverskueligt. Gør dog dig selv den tjeneste at bruge tid på at sætte dig ordentligt ind i teorierne – det betaler sig.
Find den rigtige forex trading platform for dig
Efter at have læst en masse teori omkring valuta, er det på tide at finde den rette forex platform, som du kan handle valuta på. Der er flere platforme at vælge imellem, og det kan måske umiddelbart være svært at finde ud af hvilken platform, der passer bedst til dig. En god idé er at fokusere på hvilke valutakryds, platformen tilbyder, og hvad det koster at handle med valuta hos den pågældende forex broker. Derudover bør du også forholde dig til platformens brugergrænseflade. Nogle platforme er nemmere at bruge end andre, og især i starten er det vigtigt, at du vælger en platform, du føler dig komfortabel med at trade på. Flere platforme giver desuden mulighed for at trade på en demokonto. Det giver dig mulighed for at prøve platformen af, inden du beslutter dig for, om du vil trade med rigtige penge på den eller ej. Overvej derfor, om ikke det er en god idé at starte med at trade på en demokonto.